Dagen ifølge Leny Malacinski

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser, 

Noget mystisk må være sket bag lukkede døre. Da politikerne i går kom ud efter et halvanden time langt møde i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, var de som ved et trylleslag alle enige. I hvert fald om at frede Folketingets formand, selvom han har løjet om en bestyrelsespost. 

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance havde nærmest tabt hørelsen, da TV 2s journalist stod klar med mikrofonen:

– Han har talt usandt, kan I acceptere det?

»Vi mener fortsat, at han er den rigtige formand for Folketinget,« sagde han. 

Aftenen inden havde Søren Gade ellers skrevet til udvalget, at han havde givet dem forkerte oplysninger: For to et halvt år siden hævdede han, at han ikke længere var bestyrelsesformand for selskabet Tecleaf, selvom det ikke passede. Han skrev: 

»Jeg har ved brev af 16. december 2022 til Udvalget for Forretningsordenen oplyst, at jeg havde frasagt mig dette hverv. Jeg skal imidlertid oplyse, at jeg fortsat har hvervet.«

Ifølge Venstres Lars Christian Lilleholt betød det dog ikke, at Søren Gade har løjet. 

»Søren Gade har ikke talt usandt. Jeg er meget tilfreds med den redegørelse, som han har givet udvalget i dag,« sagde han.

– Han sagde, at han ville fratræde en stilling, han stadig har i dag?

»Søren Gade er ved at fratræde en stilling i en virksomhed, der er ved at blive opløst.«

Og sådan fortsatte det. Imens politikerne dannede et menneskeligt skjold, listede Søren Gade ud ad en bagdør og undgik dermed at svare på kritiske spørgsmål. Det må være det, de kalder det samarbejdende folkestyre. 

Velkommen til nyhedsbrevet torsdag. 

1. Ursula von der Leyen taber sag i EU

Ursula von der Leyen havde ikke ret til at hemmeligholde de sms'er, der førte til et milliardindkøb af coronavacciner i 2021. Det slog EU-domstolen fast onsdag i den såkaldte Pfizer-sag. Under pandemien købte EU 1,8 milliarder vaccinedoser i en aftale, der blev forhandlet personligt af Ursula von der Leyen og Pfizers topchef, Albert Bourla. EU endte dog med at betale omkring 30 milliarder kroner for doser, der aldrig blev brugt, men det er fortsat hemmeligt, hvad der stod i sms'erne, der lå til grund for kontrakten. Sms'erne kan nemlig ikke findes frem. 

»Von der Leyen har ikke selv deltaget i retssagen. Derfor gav ombudsmanden hende titlen 'elefanten, der aldrig var i rummet,'« skrev Berlingske. 

Ursula von der Leyen plejer ellers gerne at tage ansvar for at stå i spidsen af Europa i en krisetid, men da hun fik mulighed for at tage et helt personligt ansvar, kunne hun åbenbart ikke den dag. 

2. Kritik af Familieretshuset i samværssager 

En stribe danske fædre er blevet frataget retten til at se deres børn alene på baggrund af erklæringer fra krisecentre. Det afslører TV 2 i den nye dokumentar Spillet om børnene. På tre måneder har 17 fædre fået afslag på samvær, fordi mødrene over for krisecentrenes personale har hævdet, at de har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Anklagerne er dog hverken undersøgt eller dokumenteret. Det får Anni Højmark, der er dommer og medlem af det rådgivende udvalg i Familieretshuset, til at kalde erklæringerne ukritiske.

»Nogle af krisecentererklæringerne er mikrofonholdererklæringer. Krisecentrene skriver for eksempel, at 'vi har en kvinde, der kommer ind, og hun fortæller følgende'. Og så gengiver man kvindens beretning og skriver, at 'hun kaldte det vold, så det synes vi også, at det er'.«

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen forholder sig til kritikken på den klassiske politikermåde; en delvis imødekommelse efterfulgt af et forsvar for systemet. Hun siger således til TV 2, at det er klart, at (…), men understreger samtidig, at (…). Svaret kan læses i fuld længde her.

3. Råderummet opjusteres igen

Finansminister Nicolai Wammen opjusterer endnu en gang det økonomiske råderum. Siden folketingsvalget i 2022 er det blevet opjusteret flere gange med i alt 45,5 milliarder kroner frem mod 2030. Nu er endnu en betydelig opjustering på vej i juni måned, lyder det fra Nicolai Wammen. 

»Hvor stor, den bliver, ved vi ikke endnu, men det er min forventning, at den bliver betydelig,« siger han til Ekstra Bladet. 

Opjusteringerne har indtil videre resulteret i kritiske spørgsmål til regeringen om, hvorvidt de så vil genindføre store bededag. Noget tyder da også på, at regeringen håbede, at denne seneste gode nyhed ikke ville blive opdaget af den kritiske presse. Den blev offentliggjort under overskriften:

»Kommende metodeeftersyn af de mellemfristede fremskrivninger.«

Finansministeriet har simpelthen opfundet en antioverskrift. Det må man som journalist bare tage hatten af for. 

Venlig hilsen, 
Leny Malacinski