Dagen ifølge Leny Malacinski

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser 

Lars Løkke Rasmussen er en mester i at frembringe ting, der findes og ikke findes på samme tid.

I går inviterede han således Jon Stephensen tilbage i Moderaterne. På en måde. Jon Stephensen, der blev løsgænger efter at have sendt flirtende beskeder til en ung kvinde, skal fremover gå med til partiets gruppemøder sammen med partiets medlemmer og stemme med partiet i afgørende spørgsmål uden at være medlem af partiet. Ifølge Hans Redder, TV 2s politiske redaktør, er det en højst opsigtsvækkende aftale.

»Jeg kalder det her for en rigtig Løkke-løsning. Det er kreativt, det er kringlet, og det er også uhørt. Jeg har ikke hørt om sådan en konstruktion før.«

Den mand er en babushkadukke af uhåndgribelighed. Først spaltede Lars Løkke sin person i privat-Lars og politiker-Lars. Så opfandt han et delt formandskab med Venstres Kristian Jensen, som han efterfølgende hævdede aldrig havde eksisteret, og nu har han sikret sig et ekstra folketingsmandat, som er smidt ud af Moderaterne og på samme tid er med i Moderaterne. 

Man siger om politiker-Lars, at han har ni liv, men Schrödinger-Lars er udødelig.

1. Lars Boje i pengestrid med Nye Borgerlige

Den tidligere formand for Nye Borgerlige har krævet at få udbetalt et sekscifret beløb i refusion for at få råd til sine børns konfirmation. Det skriver Ekstra Bladet, der er kommet i besiddelse af interne mails, hvor Lars Boje Mathiesen truede med et sagsanlæg, hvis han ikke fik penge for 100.000 kørte kilometer. Det blev dog blankt afvist af partiet:

»Det brugte vi ikke mange sekunder på. For det er jo så åbenlyst et uretmæssigt krav, så der var jo ingen sag,« siger en kilde i partiet til Ekstra Bladet.

Hvor er det pinligt. Hvordan skal det nogensinde blive attraktivt for de bedste hoveder at gå ind i politik, hvis de skal hutle sig igennem tilværelsen på 66.753,08 kroner om måneden plus et fast tillæg på 6.065,92 kroner om måneden plus fuld løn i eftervederlag i to år, når de bliver stemt ud af de utaknemmelige vælgere?

2. Kønskvoter virker ikke

Kvindekvoter har ikke haft den ønskede dominoeffekt på ligestilling i erhvervslivet. En undersøgelse af ti europæiske lande, der har indført kvindekvoter, viser, at der ikke er dokumentation for en såkaldt spillover-effekt, hvor kvindelige bestyrelsesmedlemmer angiveligt skulle fungere som rollemodeller og selv ansætte flere kvinder. Ifølge Nina Smith, professor i nationaløkonomi, har kvoterne til gengæld givet mange bestyrelsesposter til såkaldte guldskørter, den samme kreds af få kvalificerede kvinder, der tilbydes størstedelen af posterne.

»Kønskvoter i bestyrelser har været en slags symbolpolitik, hvis jeg skal være helt ærlig,« siger Nina Smith til Berlingske.

Det er chokerende. Prøver hun at sige, at det er en dårlig idé, at staten tvinger et firma til at udpege kvinder til at træffe økonomiske beslutninger, fordi de helt sikkert vil kunne finde dette forsvundne Atlantis af kvinder i jakkesæt og høje hæle, som selv de mest grådige kapitalister ikke har kunnet støve op i årtier? Godt, at vi fik slået det fast.

3. Transportminister vil slå ned på parkeringsselskaber

Thomas Danielsen vil sætte en stopper for såkaldt usynlige parkeringsbøder. Det er de parkeringsbøder, der gives via nummerpladescanning og ikke sættes i forruden, men sendes digitalt, nogle gange flere måneder efter selve forseelsen. Derfor ved bilisterne ofte ikke, at de har gjort noget galt, og når at gentage den samme forseelse, inden de modtager den første bøde. 

»Jeg har allerede en ny bekendtgørelse til at ligge i skuffen, som jeg kan sende ud,« siger transportministeren til Jyllands-Posten. 

Han kan dog ikke svare på, hvornår det skal ske. 

»Jamen jeg går ud fra, at det er unødvendigt. For nu har jeg både sagt det og skrevet til p-selskaberne, at det skal stoppe.«

– Hvorfor kommer du ikke bare ud med bekendtgørelsen nu?

»Jamen jeg går da ud fra, at jeg har løst det. Jeg har jo skrevet til dem nu, at det skal stoppe. Så jeg går kraftigt ud fra, at det er stoppet.«

– Og hvad står der i den?

»Den ligger i skuffen.«

Hvis nogen truer så længe med at lægge et våben på bordet, plejer det at betyde, at skuffen er tom.

Det er min skuffe også. Dette var ugens sidste nyhedsbrev fra min hånd, i næste uge skrives nyhedsbrevet af min kollega Ole Nyeng.

God weekend, 

Leny Malacinski