Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Man kan nærmest ikke træde ud i det offentlige rum uden at få det i synet. Tak, fordi du cykler. Tak, fordi du ikke ryger. Tak, fordi du deler denne plads.

Den offentlige sektors nudgingkampagner er en mental tryllekunst, der går ud på at appropriere borgernes private handlinger og derefter præsentere dem for borgerne som noget helt nyt, de har fortjent en godbid for. En statssanktioneret grænseoverskridelse uden klagemuligheder.

Men faktisk er det mig, der takker. Kære det offentlige. Tak, fordi du selv hæver skatten direkte fra min konto. Tak, fordi du fjerner bænkene fra de hjemløse og bruger pengene på fodstøtter til cyklende studerende på SU, så de ikke behøver røre jorden, når de venter på grønt lys. Dette produkt var aldrig sat i produktion uden dig. Tak, fordi man kan købe en billet, men ikke en returbillet i DSBs automater, og tak for ikke at opsætte et ur på Nørreport Station, Danmarks travleste togstation, for hvem har også brug for et ur, når man kommer løbende i vild panik til et knudepunkt, der sælger ydelser baseret på minuttal og præcise intervaller? 

Ikke DSB i hvert fald. 

Ah, det var bedre. Nu kan dagen begynde ordentligt. Velkommen til nyhedsbrevet onsdag.

1. J.D. Vance kommer til Grønland

Først skulle USAs andendame, Usha Vance, se hundeslædevæddeløb i Grønland. Så skulle den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright slutte sig til hende, og til sidst erklærede vicepræsident J.D. Vance, at han nu også kom. Efter protester fra både Danmark og Grønland blev hundeslædeløbet dog droppet i aftes, og vicepræsidenten og hans kone skal nu kun besøge den amerikanske Pituffik Space Base, tidligere Thule-basen.

Arkivfoto: Jeff Kowalsky, Scanpix
Arkivfoto: Jeff Kowalsky, Scanpix JEFF KOWALSKY

Grønlænderne er ikke begejstrede ved udsigten og demonstrerede tidligere på måneden foran det amerikanske konsulat i Nuuk.

»Donald Trumb! Dont even dream about it,« stod der på et af skiltene

At lave en stavefejl i den amerikanske præsidents navn er på en eller anden måde det mest normale, der er sket i lang tid.

2. Digitaliseringsministeren på Instagram

Caroline Stage fra Moderaterne advarede i en Instagram-video i februar danskerne imod bevidstløs brug af de sociale medier. Her sagde hun:

»Tillykke! Du har nu gennemført Instagram. Du har set alt, hvad der er at se, scrollet igennem samtlige kattevideoer og set alle sider. Nu skal du lukke telefonen. Lav noget sjovt.«

Foto; Martin Sylvest, Scanpix
Foto; Martin Sylvest, Scanpix

Nu opfordrer digitaliseringsministeren imidlertid danskerne til at bruge mere tid på de sociale medier. For tiden tager hun imod spørgsmål fra brugerne, herunder et spørgsmål om, hvorvidt der skal flødeskum på brunsviger. 

»Nej,« svarer ministeren med en selfie med rynkede øjenbryn. 

En anden bruger vil vide, om hun kan lide citronkage. »Kæmpe ja,« svarer Caroline Stage, nu med en glad selfie med tommelfingeren op.

Her gik man lige og troede, at man virkelig havde set alt. 

3. Undskyldning for Danmarks kolonitid

Danmark bør fortsat undskylde for kolonitiden, men allervigtigst sende penge. Sådan lyder det fra nogle af indbyggerne på St. Croix, som DR har besøgt i kølvandet på dramadokumentaren Slave af Danmark.

»Hvis det bare er en undskyldning, vil det ikke betyde meget. Der findes stadig spor efter slavetiden herovre. Vi har for eksempel brug for hjælp til at forbedre vores uddannelses- og sundhedssystem,« siger kunstneren La Vaughn Belle til DR

Danmark solgte Dansk Vestindien til USA i 1917. Det er 108 år siden. Ikke engang Bertel Haarder var født dengang.

Måske burde DR lave en dokumentar, hvor journalister med opspærrede øjne afslører noget, der hed stavnsbåndet. En ekspert kunne for eksempel fortælle, at stavnsbåndet var i strid med FNs 17 verdensmål, og at karlene på de danske gårde reelt var gårdejerens ejendom og slet ikke måtte gå og komme, som de ville. Deraf navnet! Måske burde man kalde dem stavnsbåndsgjorte, da de jo ikke frivilligt havde ansøgt om jobbet som tvangsarbejdere. DR kunne også fremlægge et regnestykke over, hvor meget den herskende klasse tjente på arbejdskraften, og måske endda interviewe nogle følelsesmæssigt påvirkede efterkommere af stavnsbåndet. Danskerne er nødt til at vide, at det fandtes.

Det var de dårligdomme, der blev plads til i dag. På gensyn i morgen. 

Venlig hilsen
Leny Malacinski