Dagen ifølge Jesper Vind

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I dag skinner solen over hele Danmark, og i nat har en dansk tv-serie vundet en Emmy. Det er serien En af drengene, der har modtaget en international Emmy for Bedste Børne-liveaction ved prisuddelingen i New York. 

Det oplyser Ritzau, og herfra skal der runge et stort tillykke til det spirende instruktørtalent Teys Schucany, der står bag serien!

1. Merkels memoirer

Angela Merkel var ikke en af drengene. Men i dag udkommer hendes længe ventede politiske erindringer over hele verden. Det danske forlag Gutkind deltager i masseudgivelsen, og deres oversættelse hedder Frihed. Erindringer 1954-2021.

I 16 år stod Angela Merkel med ansvaret for Tysklands regering, guidede landet gennem talrige kriser og satte sit præg på både tysk og international politik med sine handlinger og holdninger. Mest kontroversiel er hendes Willkommenskultur under flygtningekrisen 2015-16, hvor hun lancerede sit optimistiske mantra »Wir schaffen das«, som mange politiske modstandere dog anså for at være naivt.

Her på udgivelsesdagen vil den nu 70-årige ekspolitiker præsentere sin selvbiograf for offentligheden på Deutsches Theater i Berlin. Arrangementet bliver modereret af en kendt Merkel-støtte, journalisten Anne Will, og der er for længst udsolgt, men alle kan følge teatrets livestreaming fra klokken 19.00 i aften via dette link.

På Weekendavisens hjemmeside kan man også læse min anmeldelse af selvbiografien.

2. Den russiske værktøjskasse

Apropos Merkel og hendes diskutable håndtering af Putins Rusland vil jeg anbefale den nye udgave af magasinet Politico. Det har et af de bedste magasinforsider, jeg længe har set, som viser Europa i grå farver med den østlige del tildækket af en sort skygge fra et menneske. Det er skyggen af Putins ansigt.

I forsideartiklen »Europe is under attack from Russia« fortæller den nyligt aftrådte tyske efterretningschef Thomas Haldenwang, at hans land i længere tid har observeret aggressive handlinger fra de russiske efterretningstjenester. Det handler om hybridkrigsførelse med desinformationskampagner, hacking, cyberangreb på kritisk infrastruktur og indblanding i valg.

»Rusland bruger hele værktøjskassen, lige fra at påvirke politiske diskussioner til sabotage i betydelig skala,« siger Thomas Haldenwang til Politico.

Magasinet fremhæver sabotagen mod to undersøiske telekommunikationskabler i Østersøen mellem Sverige og Tyskland i sidste uge. »Vi er nødt til at konkludere, uden præcist at vide, hvem der gjorde det, at det er en hybrid handling, og vi må også antage – uden at vide det – at det er sabotage,« har Tysklands socialdemokratiske forsvarsminister Boris Pistorius udtalt.

Og mandag i denne uge styrtede et fragtfly fra DHL ned nær lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius. En person blev dræbt, og to andre kom til skade. Et Boeing 737-fly var lettet fra Leipzig i Tyskland og styrtede ned under en nødlanding. Avisen Die Zeit fortæller, at tyske sikkerhedsmyndigheder er ved at undersøge den sag for at afklare, om styrtet skyldes en ulykke eller et russisk angreb.

3. Årsdag for Mainila-episoden

En sådan form for russisk adfærd er ikke noget nyt. Faktisk er det i dag 85-års-dagen for den såkaldte Mainila-episode. Det var en artilleribeskydning 26. november 1939 ved den russiske landsby Mainila, der lå ved den daværende finsk-sovjetiske grænse i nærheden af Leningrad (Sankt Petersborg).

Dengang hævdede Stalins Sovjetunionen, at beskydningen stammede fra Finland. I de følgende dage bragte den sovjetiske propagandamaskine flere historier om finske overgreb, og man opsagde ikke-angrebspagten med Finland.

Fra finsk side afviste man ansvaret for beskydningerne og påpegede, at der måtte være tale om sovjetisk artilleri. Ikke desto mindre brugte Sovjetunionen Mainila-episoden som en casus belli – krigsbegrundelse – til at angribe Finland fire dage senere. Dermed var Vinterkrigen i gang.

I dag har ansete internationale historikere dokumenteret, at episoden var en sovjetrussisk false flag operation med henblik på at hænge Finland ud som aggressor. I 1994 fordømte den russiske præsident Boris Jeltsin også Vinterkrigen som en sovjetrussisk angrebskrig.

Men hans efterfølger, Vladimir Putin, har dog helt andre forestillinger om den finsk-russiske historie, og hans propagandafolk hævder, at Mainila-episoden var en finsk provokation.

Jeg vender tilbage i morgen, medmindre en russisk sabotage af Berlingske Medias it-system kommer i vejen.

Venlig hilsen
Jesper Vind