Dagen ifølge Jeppe Bentzen

På ugens fjerdedag skal vi på en rejse. Ud i verden, selvfølgelig, men mest af alt ind i menneskets væsen. 

Vi skal helt ind. Helt ind i sindet, som Den Lille Gumbas siger. 

Dagens nyhedsbillede viser nemlig tre aktuelle historier om tankekontrol i techverdenen, forskruede selvopfattelser på sladderbørsen, milliondyre ekkokamre og en bizar sag om en kunstner, der lever så meget i sin fortid, at han har gentaget den – ikke den store Gatsby, men den store Hirst.

1. Hvem tror De, De er?

Vil vi huske 2024 som det år, verdens demokratier endelig fik has på techgiganternes vilde vesten? 

Det er, som om hver uge byder på nye sager: Apple fik forrige uge en milliardbøde fra EU for at opføre sig som et monopol, og nu ser USA ud til at følge trop. Elon Musk fra X udfordres på platformens kompromisløse ytringsfrihed. Og så er der selvfølgelig den store, igangværende TikTok-sag i USA, som udvikler sig hver dag: Vil USA tage skridtet og gøre kineserne kunsten efter; forsøge at bygge en mur om internettet? Dagbladet Information har en glimrende opdatering om sagen i dag.

TikTok-sagen handler om frygt for spionage og kinesisk indblanding i demokratiet, men også om brugernes afhængighed, radikalisering og frygt for tankekontrol. 

Det afføder et kendt dilemma: Bør man kontrollere internettet – og er det i så fald et brud på idealet om det herredømmefrie internet, hvor ordet er frit?

Spørgsmålet er et af tidens vigtigste. Og som Politikens nye artikelserie om chikane og misinformation på Reddit viser, er det ikke kun totalitære regimer, der tvinger os til at overveje, hvor grænsen for det uredigerede internet bør gå.

På den åbne platform Reddit er adfærdskodekset så diffust, at brugere tilsyneladende kan sprede lige så vilde løgne om hel- og halvkendte danskere, de vil. Anonymt og konsekvensfrit for dem selv, men bestemt ikke for dem, det handler om. I Politiken fortæller fire danske kvinder om oplevelsen og den afmagt, der følger med – og om advokater, der opgiver sagerne. Ulykkelige sager.

I dagens udgave af Politiken forklarer en digital efterforsker, Christian Skettrup, hvorfor det burde være en sag for politiet og de folkevalgte – og hvorfor de skyldige ikke har fattet internettet: »Hvis folk tror, at de er anonyme derinde, er det en forkert antagelse,« siger han.

Er Reddit udtryk for »den største demokratisering af sladderen til dato«, eller forplumrer platformen det internet, man engang kaldte verdens forsamlingshus? Vurder selv.

2. Ved De, hvem vi er?

Heldigvis for techgiganterne modtager de stadig millioner af kroner fra demokratiske folkevalgte. 

Især fra konservative og fra højrefløjen, åbenbart. 

Det danske analysebureau Common Consultancy har vakt opsigt med en ny rapport. På baggrund af 800.000 opslag på Facebook, konkluderer bureauet: »Det nationalistiske og yderste højre dominerer den digitale samtale (...) og engagerer effektivt vælgerne med deres dagsorden. Samtidig har centrum-højre- og -venstre-partier svært at skabe forbindelse til vælgerne.«

En vurdering, der afspejler sig i de aktuelle meningsmålinger forud for europaparlamentsvalget i juni. Jeg ved, at Weekendavisens Ole Nyeng har en stor artikel om netop det på vej, som jeg glæder mig meget til at læse i avisen i morgen.

Ifølge rapporten er Dansk Folkepartis EP-kandidat Anders Vistisen blandt dem, der investerer mest. Til Altinget fortæller han, hvorfor han »har satset hele butikken« på Facebook.

Dagens Berlingske udfolder rapportens konklusioner. Artiklen henviser desuden til en analyse fra Politico, som viser, at højrefløjen også dominerer TikTok. Mon det får indflydelse på TikTok-sagen i USA, hvis Trump genvælges som præsident?

3. Må man nu ikke være sig selv?

Til sidst skal vi se på en spektakulær sag fra kunstens verden – en historie, der viser, at der også i den fysiske verden er grænser for, hvor selvtilstrækkeligt man kan opføre sig.

Det drejer sig om den anerkendte britiske kunstner Damien Hirst, som af The Guardian er snuppet i en slags nostalgisk selvplagiering: 

Siden 2018 har Hirst optrådt med tre skulpturer fra sin kunstneriske storhedstid i 1990erne, nemlig sine fremstillinger af kemisk konserverede dyr. I dette tilfælde en due, en hvidhaj og to kalve. Værkerne har været udstillet på gallerier i Hongkong, New York, London og i München, hvor man for tiden kan finde værket Explored, Explained, Exploded, 1993-1999. Det er hajen.

Men som den britiske avis beretter, er værkerne ikke skabt mellem '93 og '99, men i 2017 i Hirsts studie i Dudbridge. Det til trods for, at Hirst på udstillingerne har beskrevet værkerne som værende »fra de tidlige til midt-1990erne«. 

Kunstneren forsvarer sig med, at tidsangivelsen skal forstås som den dato, hvor værket er »udtænkt«. 

Må man pynte sig med lånte fjer, hvis man har plukket dem fra sig selv?

Lad det være dagens frokostspørgsmål. Jeg modtager gerne jeres bud på jebe@weekendavisen.dk

Resten af dagen vil jeg slukke for internettet og få noget luft, tror jeg – men i morgen er jeg tilbage i Deres indbakke.

Venlig hilsen
Jeppe Bentzen

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.