Dagen ifølge Christoffer Zieler

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Med strålende effektivitet har genvalgte præsident Trump sprøjtet beslutninger ud i USAs forvaltning. Som et barn, der betjener en veteranbil i Tivoli, hamrer han løs på alle knapper og drejer rattet vildt fra side til side. I mandags bestemte han, at staten skulle sætte udbetalinger af en lang række offentlige overførsler på pause, mens man sikrer sig, at de ikke går til woke formål.

Men USA er jo ikke en plasticbil på en skinne i en have, det er et land. Folk gjorde, som de fik besked på, og slukkede for hanerne rundtom på den gigantiske amerikanske pengetank. Tusinder af milliarder kroner blev holdt tilbage. Delstater kunne ikke længere udbetale penge, syge mennesker frygtede at stå uden hjælp, kaos fulgte. Ifølge The New York Times var mange af Trumps nærmeste medarbejdere ikke blevet orienteret om, hvad præsidenten havde besluttet, eller hvordan hans ordre egentlig skulle forstås. Onsdag slog man bak og trak beslutningen tilbage, hvilket Demokraterne greb som en sjælden chance for at godte sig lidt.

På afstand forekommer det som et fjollet intermezzo. En påmindelse om, hvordan Trump bar sig ad, sidst han regerede USA – en masse forvirring og teater, ikke så meget politik. Måske en og anden endda følte lettelse og bildte sig ind, at USAs nye ledere ikke er kommet for at forandre hele verden?

I så fald tror jeg, man tager totalt fejl.

1. Æreløse, løgnagtige transkønnede forfølges af Trump

I USA – som herhjemme – har kulturkampen i årevis handlet om, hvorvidt transkønnede skal anerkendes eller ej, og hvilke rettigheder de må få som borgere.

Trump lovede før valget i USA at lukke ned for al snak om, at mennesker kan være andet end mand og dame. Med et dekret ville han lukke en biologisk og filosofisk debat. Ikke mere snak om, at »køn« har en følelsesmæssig eller sjælelig dimension – altså en kønsidentitet, der i sjældne tilfælde ikke stemmer overens med det hylster, et menneske fødes i. Man kan ikke »føle sig« som et køn i den sociale orden, som den amerikanske regering vil indføre.

En af Trumps første ordrer lød, at man i USAs offentlige institutioner alene skal anerkende folk som piger eller drenge, mænd eller kvinder, ud fra deres »uforanderlige biologiske klassificering«. Desuden satte Trump fængselsvæsnet til at lokalisere enhver transkvinde, man måtte kunne finde i et kvindefængsel, og flytte hende i mandefængsel. Så kan man forestille sig, hvordan det vil gå.

Trump har også, i en ordre udsendt mandag, erklæret, at det amerikanske militær »på det seneste er blevet inficeret med radikal kønsideologi«, og har derfor sat sit forsvarsministerium til at ændre retningslinjerne for transkønnede soldater med henvisning til, at man i USAs styrker skal være »fri for medicinske tilstande eller defekter«.

I forlængelse heraf »kan det at udtrykke en falsk 'kønsidentitet', der afviger fra et individs køn, ikke tilfredsstille de skrappe krav til folk i militær tjeneste«, som der står i ordren.

»Ud over de hormonelle og kirurgiske indgreb kan tilegnelsen af en kønsidentitet, der afviger fra en persons køn, ikke forenes med en soldats forpligtelse på at leve med en ærefuld, sand og disciplineret levevis, heller ikke i ens personlige liv,« fortsætter den. 

Transkønnede soldater i de amerikanske styrker kunne med andre ord læse, at deres nye øverstkommanderende anser dem for at være æreløse, udisciplinerede og løgnagtige. Ikke for noget, de har gjort, men for det, de er.

Ifølge NPR kan Trumps politik for militæret betyde, at transkønnede soldater, der har gjort tjeneste i årevis i USAs styrker, vil blive bortvist uden ret til pension. Ifølge mediet gør omkring 15.000 transpersoner tjeneste i USAs millionstore hær.

DR har bragt et interessant interview med en transkønnet frømand, Liv Møller Christensen. Hun siger: »Hvis man er sammen med nogen, som dybest set løser deres opgaver og passer deres tjeneste, så går man ikke så meget op i det der.«

2. Hvorfor fik man ikke en AI til at redigere Kleins bog?

Historien om Sebastian Kleins sælsomme AI-illustrationer i en nu tilbagetrukket bog om dyr i zoo har optaget landets tegnere og grafikere. Det er dem, der bliver arbejdsløse, hvis det bliver normen at lade AI stå for billederne i de bøger og aviser, vi læser.

Men måske kunne man bytte lidt rundt på arbejdsfordelingen og i stedet lade AI hjælpe til med tekstarbejdet?

Det eksperiment foretog grafisk designer og illustrator Malene Hald, og hun har sendt mig resultatet.

Hald fodrede ChatGPT med billedet af en ulv, en tiger og en gorilla fra Sebastian Kleins bog og bad den kunstige intelligens om følgende:

Tjek venligst, om disse dyr ser naturtro ud. Du skal tjekke, om der er det rigtige antal tænder, om striber og aftegninger er korrekte, om anatomien i dyrene er, som det skal være.

Det klarede ChatGPT som en mis. Hald fik en længere gennemgang af billederne i punktform retur med denne indledning: »Billedet viser en ulv, en tiger og en gorilla med meget overdrevne og kunstigt styliserede (sic!) tandsæt. Her er nogle observationer om deres anatomiske korrekthed.

Og så tager ChatGPT dyrene et for et:

1. Ulven (venstre)

• Tandsættet er ekstremt overdrevet med ekstra lange hjørnetænder og et stort antal tænder, som ikke stemmer overens med en ægte ulvs mund.

• Pelsen og øjnene ser troværdige ud, men den åbne mund er overdrevet for dramatisk effekt.

Og så videre.

»Samlet set er disse illustrationer tydeligt kunstneriske og ikke biologisk korrekte,« konkluderer chatbotten.

Og sådan løste AI ironisk nok en opgave, som ingen af de menneskelige redaktører og forlagsfolk, der var involveret i arbejdet med bogen, formåede.

3. BogToo

I forlængelse af balladen om forlaget Lindhardt og Ringhof, der i Frihedsbrevet beskyldes for at have en skadelig og grænseløs kultur, har forfatteren Johanne Bille skrevet en spændende tekst i Politiken om sine oplevelser i forlagsbranchen som ansat og som forfatter.

Det er en tekst uden navngivne skurke og klare domfældelser, blot en stribe observationer fra arbejdspladser, der virker lumre.

»Der var redaktøren, der insisterede på at kysse mig, en forfatter på forlaget, på munden til farvel. Jeg var paf. Sagde jeg fra? Nej, det gjorde jeg ikke, for jeg ville gerne udgives, og jeg ville gerne have et godt forhold til mit forlag.

Der var den ældre forfatter, der over en forlagsfrokost i maleriske billeder fortalte, hvordan han ville 'kneppe mig i en skov', mens flere fra hans forlag (som jeg ikke selv udkom på) hørte det. Jeg var stum og ydmyget. Men jeg lod ham fortsætte – mens forlagsrepræsentanterne fnisede,« skriver Johanne Bille.

4. Hundemand og hejre

I denne uge har animationsfilmen Hundemand premiere, og den anbefaler jeg i en anmeldelse som et eksempel på, at det er muligt at overføre populære børnebøger til lærredet, uden at charmen går tabt.

Og om to uger har jeg i Cinemateket fået lov at præsentere en anden animeret film, Hayao Miyazakis Drengen og hejren, som man skulle tage at se, hvis man ikke kender den allerede. Den er på højde med Miyazakis bedste, og bedre kan det ikke blive. Billetter til arrangementet kan findes her.

Venlig hilsen
Christoffer Zieler