Dagen ifølge Christian Bennike

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godeftermiddag

Vi begynder ugen stille og roligt med en global handelskrig.

Donald Trump har fra i morgen lagt 25 procent told på alle varer fra Mexico og Canada (ti procent på olie) og ti procent på kinesiske varer. Lige om lidt sker det samme med varer fra EU, det sagde den amerikanske præsident helt tydeligt i nat.

»Tag ham alvorligt, men ikke bogstaveligt,« sagde de. Well …

1. Trumps toldkaos

Told kan være et legitimt politisk redskab – toldmure var en af grundene til, at Sydkorea blev rigt i 1960erne, fordi de skærmede deres bil- og elektronikfirmaer fra konkurrence, samtidig med at de investerede målrettet og gav billige banklån. Det hedder industripolitik, det er det store lige nu. Kina gjorde det samme i 90erne.

Det ville også give mening at lægge tariffer på specifikke og strategisk vigtige varer fra Kina – batterier eller biler for eksempel – det gør EU allerede. 

Så toldsatser er ikke kun et onde som sådan, men det, Trump gør nu, er bare noget helt, helt andet: en ensrettet told på alt! Og på varer fra USAs allierede.

Det vil gøre alle fattigere, og det vil gøre rigtig mange ting dyrere – altså inflation. Men ingen aner, hvad det præcis vil betyde, blandt andet fordi ændringerne i valutakurserne betyder meget.

Et eksempel: Den mest populære øl i USA er Modelo, som er brygget i Mexico og importeret. Den nye toldsats gør en Modelo dyrere, så køber amerikanerne mindre af den, så skal der importeres færre øl, og derfor bliver der også vekslet færre dollar til pesos (et amerikansk firma, som vil købe øl i Mexico, skal jo veksle dollar til pesos for at kunne betale). Det betyder, at der er færre dollar til salg på det globale valutamarked, og så stiger prisen på dollar (udbud og efterspørgsel). 

Men det betyder samtidig, at amerikanerne kan købe flere Modelo for deres dollar, som nu er mere værd. Det dæmper effekten af toldsatsen. Til gengæld (og nu bliver det kompliceret): En tredjedel af al byg, som bliver dyrket i USA, sælges til Mexico, for at der kan brygges øl. Når dollaren stiger, bliver den byg meget dyrere for de mexicanske bryggerier, og det betyder … ja, hvad betyder det? Konsekvensen kan blive, at alle bare køber og sælger meget mindre. 

Globale handler er totalt uoverskueligt. Titusindvis af varer og aktører og smuthuller og modsatrettede effekter. Men én ting er sikker: Det her er rigtig skidt – vanvittigt faktisk.

EUs stats- og regeringschefer mødes om lidt i Bruxelles – inklusive den helt nye belgiske nationalistregering, men det er en helt anden historie – for at finde »et robust modsvar«, som Mette Frederiksen kalder det. Men hvilket? At indføre told på amerikanske varer vil jo skade vores egne virksomheder og borgere. Så det bliver sikkert nok noget med specifikke modsvar med told på appelsinjuice og motorcykler – ting, vi reelt ikke har brug for. Vi må se.

2. Dyresadisten

Og så til en noget anden historie, som jeg ikke kan få ud af hovedet: I sidste uge blev en 36-årig mand fra Vestsjælland dømt skyldig i den mest vanvittige sag om dyresex og dyremishandling nogensinde i Danmark. I 20 år har han forgrebet sig på geder og får, hunde, høns, heste … Lavet timelange film med et GoPro-kamera på kroppen og en kniv i hånden. Jeg skal spare læserne for de mest konkrete detaljer – sagen er allerede trukket ud, fordi så mange politifolk og jurister har skullet have psykologhjælp undervejs efter at have set videoerne.

Dommen blev anket fra begge sider, så nu er Christian, som manden hedder, på fri fod, indtil ankesagen begynder i december. Og det har fået en masse anonyme folk på internettet til at gå amok. Jeg har snuset lidt rundt i nogle tråde og fora, hvor folk deler hans navn og mulige opholdssted og drømmer om hævn. Det er voldsomt.

Ekstra Bladet, som nærmest er de eneste, der har skrevet om sagen, har nu lavet en hel lille podcastserie om det. Men træd varsomt, det er ubehagelige sager.

3. Grammy og Riget

Åh »endelig«, »endelig«, »endelig« vandt stakkels Beyoncé i nat en Grammy for årets bedste album. Det »retter op på en historisk uretfærdighed«, som BBC rent faktisk formulerede det. I nat blev Jim Crow endelig ophævet. Endelig fik hun – den gudesmukke multimillionær; den mest vindende grammyartist nogensinde; Kamala Harris-superdonoren, som altid-altid figurer på Times' lister over de mest magtfulde i verden – frigjort sig fra årtiers sinister og racistisk undertrykkelse … 

Jeg siger ikke, at det er den slags, der får folk til at stemme på Trump, men altså … 

Uden sammenligning i øvrigt tænkte jeg lidt det samme, da jeg læste weekendens store kronik i Information: En højgravid københavnerkvinde og »kandidat i kultur- og sprogmødestudier« erklærer, at regionen »krænker« hendes »lovsikrede rettigheder«, fordi hun nu skal føde sit andet barn på Riget. Hun har nemlig udviklet en »angst« for »de fysiske rammer på Riget«, da hun for nogle år siden var tvunget til – wait for it – at dele stue med nogle andre: »Vi blev flyttet fra stue til stue og nåede at have flere forskellige par som naboer på de gardinopdelte dobbeltstuer.«

The struggle is real, som Beyoncé ville sige. 

Jeg siger ikke, at det er den slags, der får så mange til at stemme på Inger Støjberg, men altså …

Og nå ja, apropos, og inden jeg glemmer det: I dag lukkede TV 2 Østjyllands episke afstemning: »Hvilken kendis skal bygges i LEGO?«

Aarhus skal opføres i miniformat i Legoland, og det store spørgsmål er så bare, hvilken af følgende totemistiske aarhusianere der skal inkluderes: Thomas Helmig, Medina, Stig Tøfting, Peter Falktoft, Anne Linnet eller Jørgen Leth?

Der er så meget drama i verden. Lad os møde det uden forkælet narcissisme og med målrettet industripolitik – og meget gerne med Tøffe i LEGO.

Vi ses igen i morgen.

Alt godt
Christian Bennike