Dagen ifølge Christian Bennike

Godformiddag.

Så blev det rent faktisk Arnes tur, for nu er 64-årige Arne Juhl, som har lagt navn til den berømte Arne-pension, officielt gået på pension efter 48 år som bryggeriarbejder.

»Det blev fejret med bajere og røverhistorier« på et sønderjysk værtshus, skriver JydskeVestkysten.

Senere på dagen sker noget lignede for mig (sådan da), det er nemlig sidste nyhedsbrev fra min hånd i denne omgang, og bagefter står den på bajere og røverhistorier. Men inden da – her er et overblik over dagens historier:

1. Drengekøn

Lad os indlede med noget helt ukontroversielt: køn.

Drenge får markant dårligere karakterer end piger – både i folkeskolen og i gymnasiet – og gabet vokser. Det kunne man læse i en større ekspertrapport, som udkom i går.

I folkeskolen er kønsgabet »på bare ét årti mere end fordoblet«, så drenge nu får 7 i karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse, mens piger får 7,7.

Og på alle de gymnasiale uddannelser får »pigerne i gennemsnit højere karakterer end drengene«. På HTX er forskellen cirka en hel karakter.

Forskellen skyldes især »stereotype fordomme og forventninger« til drenge og piger, kan man læse i rapporten. Det er utvivlsomt rigtigt, men man sidder også tilbage med en overvejelse: Selvom køn i sagens natur også er et biologisk fænomen, nævnes biologi ikke med et ord. Eller jo, i forordet, hvor biologi afvises som forklaring:

»Nogle mener, at køn er et naturgivent fænomen, som den biologiske videnskab har de væsentligste indsigter til at forstå,« skriver gruppens forperson, Claus Holm, som er leder af DPU. Men det er ikke ekspertgruppens holdning, må man forstå. De »trækker på den opfattelse, at køn og kønsforskelle bliver til i et samspil mellem det omgivende samfund og individets forventninger til egen faglig udvikling, læring og trivsel,« som der står.

Det er klart, at kønsforskelle handler en masse om diskurs og forventninger, men kunne det tænkes, bare tænkes, bare en lille bitte smule tænkes, at de biologiske forskelle mellem 14-årige drenge og 14-årige piger også spiller ind? Og kunne det i så fald være relevant for en rapport »om betydningen af køn for faglig udvikling« at tale med en biolog også? Måske bare bruge en enkelt side eller to på det? Måske.

2. Minkhabilitet

I går eftermiddags udsendte Ritzau et chokerende, lille nyhedstelegram: »Minkavlere skal ikke sidde i kommissioner, som skal beslutte, hvad minkavlere skal have i erstatning, siger fødevareministeren til DR.«

Virkelig? Tænk engang …

Habilitet handler som bekendt ikke om den enkeltes evne til at kunne handle neutralt og fralægge sig egeninteresser, nej, det handler om objektive forhold: Er der interessesammenfald? Ser processen forkert ud, når man betragter den udefra? Ja og ja.

Det er en måned siden, at Zetland første gang kunne fortælle, at syv ud af ti medlemmer i de kommissioner, som afgør, hvor store erstatninger minkavlerne skal have, enten selv var minkavlere eller var indstillet af minkbranchen eller af Landbrug & Fødevarer. Siden har DR afsløret, at halvdelen af minkavlerne i de afgjorte erstatningssager har søgt om erstatning for flere mink, end de faktisk havde, da deres farm blev lukket.

Lige nu ser det ud til, at vi allesammen skal betale knap 30 milliarder kroner til et erhverv, som var hastigt på vej til at blive både urentabelt og ulovligt, da covid ramte. Det er rent faktisk chokerende.

3. Nepobabies

Alle verdens milliardærer under 30 år har arvet deres penge, skriver The Guardian. Der kommer nu en bølge af nye Succession-agtige superrige, som arver fars (og det er altid fars) penge. For eksempel har brillemilliardæren Leonardo Del Vecchio, som døde i 2022, tre børn: Maria, Luca og Clemente Del Vecchio på henholdsvis 28, 22 og 19 år. De er nu gode for 33 milliarder kroner hver. Så blev det endelig børnenes tur.

4. Swingere

Der findes stort set ikke svingvælgere i USA. Ud af 49.000 stemmeberettigede amerikanere, som indgår i en analyse i The Economist i dag, er der kun 465 personer, som har tænkt sig at skifte fra Trump til Biden, og kun 632, som vil skifte fra Biden til Trump.

Det minder os om, at amerikansk politik er helt anderledes end dansk politik. I Danmark stemmer næsten alle (selvom stemmeprocenten er faldende), og den store kamp handler om at trække vælgere hen over midten – svingvælgerne afgør valg. I USA er det omvendt: få stemmer, næsten ingen skifter parti, så det hele handler om at motivere sine egne til at møde op på valgdagen.

Det var alt fra mig i denne omgang, det har været en fornøjelse. 

Og nå ja, til de mest trofaste læsere: AGF vandt i går, så nu skal vi i pokalfinalen i Parken og spille mod Silkeborg. Sæt kryds i kalenderen: Den 9. maj.

Nu vil jeg have de bajere og de røverhistorier. Rigtig god weekend, vi ses igen.

Alt godt
Christian Bennike

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.