Dagen ifølge Christian Bennike

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det går op og ned i showbiz. 

Den ene dag er statsministeren historisk upopulær (store bededag, remember?) og så – puf – den største udenrigspolitiske krise i 20 år, og så er Socialdemokratiet tilbage på 23 procent af stemmerne. For hvem har dog lyst til at se Alex Vanopslagh eller Troels Lund flyve rundt i helikopter og mødes med Macron og Scholz og Keir Starmer? Så nu spekuleres der i et forårsvalg.

Den ene dag er Elon Musk et geni, og Tesla erobrer Europa, men så: I januar er Tesla-salget styrtdykket med 63 procent i Tyskland, 60 i Frankrig og 44 procent i Sverige.

»En reaktion på Elon Musks politiske aktivisme,« skriver Financial Times. Teslas markedsandel i Europa er faldet fra 14 til fire procent.

Det er sandt, som Thomas Helmig synger: »Alle ved/ Det går op og ned/ Sådan er det jo.«

Velkommen til ugens sidste nyhedsbrev.

1. Pensionskasse-stealthing

Igen-igen-igen … ATP taber vores penge.

I et historisk stærkt år for aktiemarkedet har ATP – altså den ekstra pensionsopsparing, vi allesammen er tvunget til at betale til via vores løn – formået at tabe 59 millioner kroner. Alle andre pensionskasser har tjent fedt. PFAs formue alene er vokset med 64 milliarder.

»Nogle år er gode, nogle år er mindre gode,« siger ATP-chef Martin Præstegaard til DR. 

Alle ved, det går op og ned, som man siger. Ja ja, men Martin: Siden 2011 er ATPs penge i snit vokset med 1,5 procent om året, mens andre pensionskasser er vokset med seks procent. Alene i 2022 tabte ATP 57 milliarder.

Man kommer – uden sammenligning i øvrigt – til at tænke på ugens store debat om stealthing (altså at mænd sniger kondomet af under sex uden samtykke), hvor justitsminister Peter Hummelgaard udtalte: »Det er vigtigt, at begge parter er indforståede med, hvad der skal ske – det var netop derfor, at vi indførte en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.«

Sådan har jeg det også med ATP: Vi har ikke givet samtykke til det her.

ATP siger selv, at de ikke engang kan inflationssikre vores penge: Altså de kan ikke engang love, at penge, vi indbetaler i dag, kan købe den samme mængde varer, når de bliver udbetalt om nogle årtier. Hvorfor så overhovedet investere?

2. Vampyrbanker

Vi tager lige én finansnyhed mere: Gode gamle Danske Bank har lavet sit største overskud nogensinde sidste år – 24 milliarder efter skat i 2024. Året før var det 21 milliarder, og de andre banker slår også rekorder. 

Hvorfor? Jo ikke fordi bankerne har opfundet noget nyt eller finansieret noget genialt – fordi renter. Fordi vi – borgere og virksomheder – betaler mere for at have gæld i banken, end vi får for at have penge stående på en konto. Det er den forskel, bankerne tjener på, »rentemarginalen«, som det hedder. Den har ikke været højere i knap 20 år. 

Godt, siger bankerne selv: »Så er vi polstret til dårligere tider, det er jo perfekt, for alle ved, det går jo op og ned …«

Mjaa, ja i teorien, svarer vi andre – men 20 milliarder om året alligevel? De penge kunne jo også have skabt aktivitet og glæde i den reelle økonomi. Bankernes overskud er alle andres renter.

3. Deportationslejre

Politisk momentum går også op og ned, og nu er EU-Kommissionen ved at lave et historisk skifte: Et lækket notat viser, at Kommissionen gerne vil åbne op for oprettelsen af en slags udrejsecentre uden for EU. Altså en slags Rwanda-model på europæisk niveau.

Grundproblemet er stadig, at migranter har et klart incitament til at rejse over Middelhavet, for så snart man rører jorden i Europa, opnår man på et øjeblik alverdens rettigheder og kan søge asyl. Det skal laves om. Men der er lang vej endnu, ikke mindst juridisk.

»I praksis er der tale om deportationslejre,« skriver Information om Kommissionens tanker, så læserne nærmest må tro, Ursula von der Leyen vil genåbne Theresienstadt. 

Men hvad er det nu, man gør med folk, som kommer ulovligt og grundløst ind i et fremmed land? Udvisning, udsendelse, deportation … kald det, hvad du vil. 

4. Hans Rosling-vibes

Det kan godt være, AMOC-strømmen er svækket, og at 3.000 mennesker lige er døde i krig i Congo, men på nogle punkter går verden også fremad: Antallet af indbrud i Danmark er på det laveste niveau i »mindst 50 år«, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der har ikke været et bankrøveri i Danmark i tre år. Markant færre danskere kommer på skadestuen som følge af vold. Mobning blandt skolebørn er faldet drastisk.

Det skyldes nok til dels, at mobning og kriminalitet flytter online, men det er næppe hele forklaringen. Noget tyder bare på, at vi behandler hinanden bedre og bedre. At vores kollektive tolerance for psykisk og fysisk smerte er langt mindre end tidligere. 

Meget går ned, men meget går også op. Det får man det sådan lidt Hans Rosling-agtigt af.

Og lad os så slutte en kaotisk uge med første vers og omkvædet af Op og ned med Thomas Helmig.

Jeg stod selv og svedte som køkkendreng i bagkøkkenet på en café nede ved åen og hørte sangen på en lille fedtet FM-radio. Det var i 2006, Helmig var endegyldigt flyttet hjem til Aarhus og havde udgivet sin første dansksprogede plade siden 80erne. Den taler til tiden lige nu:

Kloden ligner et spørgsmålstegn
Når den vågner op
Til endnu en ny dag

Krig og fred i en evighed
Som vi slider op
Endnu en ny dag

Rundt på gulvet når alle grænserne flytter sig
Og de flytter sig
Ja de flytter sig

Alle ved 
Det går op og ned
Sådan er det jo
Kom nu
Livet venter

Er det ikke sådan, man har det nu? Rundt på gulvet, når alle grænserne flytter sig. Men samtidig ved vi jo godt, at det går op og ned – sådan er det jo.

Således mit sidste nyhedsbrev i denne omgang. Måske ses vi på Palæ Bar senere, og hvis ikke: God weekend – også til dig, Martin Præstegaard.

Alt godt
Christian Bennike