Dagen ifølge Cecilie Cronwald

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I går fandt vi endelig ud af, hvem der vandt det amerikanske valg. Siden har analytikere, politikere og menigmænd haft travlt med at dissekere nederlaget: Hvorfor tabte Demokraterne? Hvis skyld var det? Hvad kunne de have gjort anderledes?

Der er mange bud: Joe Biden gik af for sent. Demokraterne var for woke eller for midtersøgende. Der blev talt for lidt om Gaza. Der blev talt for meget om Gaza. Kamala Harris skulle have deltaget i Joe Rogans podcast. Vicepræsidentkandidat Tim Walz var ikke maskulin nok til at appellere til sorte mænd. 

Bag de mange små og store beslutninger, der blev truffet i valgkampen, gemmer der sig dog en mere uomgængelig omstændighed: frustrationen over de stigende priser, som har præget USA i årene under Joe Biden. Som Jim Carville, strategen bag Bill Clintons valgsejr i 1992, gentog igen og igen for sine kampagnemedarbejdere: It’s the economy, stupid.

Velkommen til dagens nyhedsbrev, hvor vi ser nærmere på høje priser: dem, vi gerne vil af med, og dem, der er savnet.

1. Det er dyrtiden, dumrian

Set udefra kan det være svært at forstå, hvad amerikanerne er så utilfredse over. 

De fleste økonomer er enige om, at den amerikanske økonomi har det glimrende: lav ledighed, voksende lønninger og en inflation, der ser ud til at være under kontrol. Men mange amerikanere oplever det anderledes. I rundspørge efter rundspørge har amerikanerne givet udtryk for, at økonomien har det skidt – og at det skyldes for høje priser. Økonomer taler om en vibecession.

Som journalist Annie Lowrey påpeger i The Atlantic, viser en række studier, at de samlede prisstigninger i en præsidentperiode er afgørende for, hvordan næste præsidentvalg falder ud. En sammenhæng, der for nylig blev bekræftet i en analyse fra det amerikanske National Bureau of Economic Research.

Man skulle tro, at stigende lønninger og lav ledighed ville lægge en dæmper på inflationsbekymringerne. Hvis amerikanerne har beholdt deres købekraft, og inflationen i øvrigt ser ud til at være fladet ud – hvorfor så den store frustration?

Måske skal forklaringen findes i det fænomen, som adfærdsforskere kalder negativity bias: Vi mennesker har en tendens til at lægge meget større vægt på det, der går galt, end det, der går godt. Når priserne stiger, mærker vi det tydeligt og ser det som politikernes skyld. Stiger vores løn, kan det føles mere som en personlig fortjeneste.

2. Skænderier om penge

At pengeproblemer kan være gift for en regering, mærker de også i Tyskland. På et pressemøde onsdag aften meddelte den tyske forbundskansler, socialdemokraten Olaf Scholz, at han har fyret sin finansminister Christian Lindner fra De Frie Demokrater, FDP. Det skriver Jesper Vind om i sin analyse i Weekendavisen her til formiddag.

Scholz forklarede fyringen med, at Lindner har brudt hans tillid og opført sig »egoistisk« og »respektløst«. Efterfølgende meddelte FDP, at alle partiets ministre trækker sig fra regeringen, som altså er mere eller mindre kollapset.

Miseren har rødder i den dybe økonomiske krise, som Tyskland befinder sig i. For nylig præsenterede Christian Hindner en 18 sider lang liste med forslag, der skulle rette op på landets skrantende økonomi. Men listen faldt ikke i god jord hos de andre partier i regeringen. Hos partiet De Grønne var man eksempelvis fortørnet over Hindners forslag om at udskyde Tysklands klimamål.

Efter fyringen har Lindner beskyldt Scholz for ikke at ville indse, at »vores land har brug for en økonomisk genopvågning« og for at »trivialisere borgernes økonomiske bekymringer«.

3. Irmas arvtager

Som regel kan man regne med, at høje priser er upopulære, men der findes undtagelser. Da det sidste år blev officielt, at supermarkedskæden Irma – som blandt andet var kendt for sine dyre specialvarer – lukkede, var der mange, der blev frustrerede, hvis ikke ligefrem sure eller triste.

Tirsdag kunne den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen imidlertid fortælle til Politiken, at han sammen med et dusin andre tidligere Irma-ledere vil åbne et nyt supermarked, som skal være en slags arvtager til den traditionsrige butikskæde. Den nye kæde skal hedde Alma, og planen er at åbne den første butik i 2025. Hvor den skal ligge, er endnu ikke afgjort, men det bliver sandsynligvis på Frederiksberg eller i et af de københavnske brokvarterer.

Det nye supermarked vil have fokus på sundhed, kvalitet og en bedre verden:

»Vi vil gerne bidrage til et bedre liv for den enkelte, men også med fokus på natur og biodiversitet. Og så vil vi også gerne skabe mere samliv og fællesskab,« siger Alfred Josefsen til Politiken. 

Hvad det kommer til at koste, taler han ikke så meget om.

Det var alt for i dag! I morgen runder vi en heftig valguge af i ugens sidste nyhedsbrev. Har De ris, ros eller gode forslag, kan De skrive til cecr@weekendavisen.

Venlig hilsen
Cecilie Cronwald