Dagen ifølge Cecilie Cronwald

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

»Hvad er der galt med Danmarks Radio – og hvem skal samle stumperne?«

Sådan spurgte min kollega Christoffer Zieler i en artikel i starten af marts, og nu står svaret på sidste del af spørgsmålet klart. Her til formiddag kunne Børsen fortælle, at det bliver Bjarne Corydon – den tidligere socialdemokratiske finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen – der skal være ny generaldirektør i DR.

Ifølge Zieler blev netop Bjarne Corydon fremhævet af flere som et bud på DRs fremtidige redningsmand: »Han kan tumle politikere, har vist sig at være god til at lave avis og har hud så tyk som flodhestens,« lød det i artiklen.

I en tid, hvor Donald Trumps skrøbelige ego får den globale økonomi og verdensordenen til at vakle på noget nær daglig basis, virker ideen om en leder med tyk hud ganske tillokkende.

1. Børnenes fjende

Børn har ofte en særlig evne til at fornemme, når nogen er nemme at drille. Måske er det derfor, at min otteårige datter og hendes klassekammerater er begyndt at referere til den amerikanske præsident som Donut Trump. De har tilsyneladende kollektivt konkluderet, at Donald Trump er slem – en slags skurk af den slags, man møder i en tegneserie eller børnefilm.

Snart kan børnene få endnu en grund til at være sure på Trump – i hvert fald dem fra USA – for ifølge en nylig artikel i The Economist kan Trumps toldpolitik være en trussel mod legetøjet under juletræet.

I artiklen fortæller Isaac Larian, som er chef for det firma, der laver de populære Bratz-dukker, at han ikke ved, hvordan han skal skaffe hår til dukkerne, hvis toldkrigen mod Kina fortsætter. Den slags produceres slet ikke i USA, forklarer han. »Hvad er det meningen, at jeg skal gøre?« spørger han retorisk. »Sælge skaldede dukker?«

Var der tale om plottet i en julefilm, ville der være masser af tid at løbe på, men i realiteten er tiden allerede trang: Normalt ville juleproduktionen allerede være i fuld gang her i april. »Julen er i fare,« konkluderer Greg Ahearn, som står i spidsen for den amerikanske Toy Association.

Ironisk nok er vi mange, der første gang stødte på Donald Trump, da han optrådte kortvarigt i julefilmen Alene hjemme 2 fra 1992. For nylig udtalte filmens instruktør, Chris Columbus, at han ville ønske, han kunne fjerne Trump fra filmen. »Jeg kan ikke klippe ham ud,« fortalte han tidligere på måneden til avisen The Chronicle. »Hvis jeg gør det, vil jeg sikkert blive sendt ud af landet,« sagde instruktøren.

2. Hybris i ørkenen

Donald Trump er ikke den eneste tyndhudede leder i verden.

Hen over weekenden kunne man i The Journal, Wall Street Journals populære podcast, høre den opsigtsvækkende historie om Neom – en kæmpestor futuristisk by i ørkenen, udtænkt af den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman.

I oktober 2017 år siden annoncerede Mohammed bin Salman, at han i det nordvestlige hjørne af Saudi-Arabien ville bygge en helt ny verdensby, som skulle være større end New York og forsyne sig selv med grøn energi fra sol og vind, som en del af et forsøg på at reducere landets afhængighed af olie.

Der blev afsat flere tusinde milliarder kroner til projektet, som blev promoveret med stor fanfare og en video, der viser to 170 kilometer lange, spejlblanke højhuse, der skærer sig igennem ørkenen. Mellem de to bygninger ses et frodigt, grønt område med masser af leben.

Men som The Journal fortæller, er projektet indtil videre endt som en astronomisk dyr fiasko. Et af de helt store problemer synes at være, at ingen har turdet fortælle Mohammed bin Salman, at hans fantastiske ideer var komplet urealistiske.

3. AI-sykofanter

Det er værd at bemærke, at det selvfølgelig ikke kun er politikere og diktatorer, der er til fals for ros og smiger. Faktisk er det de færreste af os, der bryder sig om at blive modsagt, og det smitter tilsyneladende af på menneskehedens nye store opfindelse, AI.

Eksperter taler med voksende bekymring om fænomenet AI sycophancy, hvor kunstigt kvikke chatbots ikke bare bekræfter brugernes egne antagelser og holdninger, men også fortæller dem, at de er særligt kloge, elskelige eller attraktive.

Det kan have en række uheldige konsekvenser, påpeger kritikere. Det kan få folk til at tro på ting, der ikke passer, og give dem et skævt selvbillede. I værste fald kan det bekræfte psykisk syge mennesker i, at deres vrangforestillinger er rigtige.

I stedet for at opsøge digitale assistenter, der fortæller os, hvor fantastiske vi er, burde vi måske hellere bestræbe os på at få hud så tyk som en flodhests.

Med venlig hilsen
Cecilie Cronwald