Dagen ifølge Aske Munck

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag og velkommen til Weekendavisens daglige nyhedsbrev.

Jeg havde faktisk forsvoret at nævne USA i nyhedsbrevet for at undgå det selvsving, som det ganske medielandskab synes kastet ud i. Valget 5. november vil muligvis vil give os et kort pusterum, før menageriet gentager sig, når vi skal i gang med midtvejsvalgene kort tid efter. Men som Charles de Gaulle ymtede: »traktater er som kvinders skønhed. De holder, så længe de holder.« Det samme gælder desværre ambitioner.

Så USA er alligevel havnet på min liste over emner, man kunne vende under frokosten i dag.

1. Amerikanske isolationister

Jeg tilhører dem, der næsten hepper på Trump. Ikke fordi jeg tror, at den formuende vaneforbryder vil gøre noget godt for Amerika, men fordi USA med valget af den tidligere klovn, som et par attentater har forvandlet til martyr, måske endegyldigt kan overbevise europæerne om, at valget af ham sidste gang ikke var en aberration, men derimod snarere afslørede USA's sande ansigt. For der er en fæl tendens til - ikke mindst i Danmark - at sætte lighedstegn mellem USA og østkystmetropolerne New York og Washington. Men hvis man skal skære det ud i pap, er det værd at huske på, at der er langt flere religiøse tosser og square dance-trampende, våbenhvirvlende rednecks, end der er eurofile Manhattan-intellektuelle blandt de knap 350 millioner amerikanere.

Er man i tvivl, vil jeg blot som belæg for min påstand anføre, at en opinionsmåling fra i fjor fra forskningsinstituttet NORC ved University of Chicago kunne afsløre, at knap 70 procent af amerikanere tror på engle, mens lidt flere tror på bønnens kraft (og nej, ikke kaffebønnens, som er påvist af videnskaben). Og 37 procent af dem tror stadig, at Gud - ikke evolutionen - skabte mennesket i dets nuværende form for nogle tusinde år siden. 

Og selv om ca. halvdelen af amerikanerne ser det som USAs moralske pligt at forsvare det gamle kontinent, peger analytikere på, at det tal med tiden vil svinde kraftigt.

Når man har det på det rene, er man måske bedre i stand til at se, at det snævre europæiske fokus på USA som den største sikkerhedsgaranti måske i virkeligheden er det, som holder os fra selv at udvikle evnen til at forsvare os. For det ender let som en selvopfyldens spådom: hvis vi tror, at vi aldrig vil kunne klare os uden USA, vil vi ikke helhjertet investere i og integrere vores territorialforsvar i Europa, som vil gøre os i stand til netop det.

Pudsigt nok er der intet nyt i den America First-isolationisme, som mange forbinder med Donald Trump. Allerede Richard Nixon sagde som bekendt, at »Verden ved - og mere end nogle andre Sovjetrusserne - at ingen amerikansk præsident ville ofre New York eller Washington for at redde Berlin«. Og Foreign Affairs forklarer i en glimrende artikel, at der jo er en historisk grund til, at man kalder Trumps politik neo-isolationisme.

2. Løsladte Islamister

En af de farer, vi virkelig er nødt til at håndtere selv, er truslen fra løsladte islamistiske terrorister. Og det er et kolossalt problem - ikke mindst i Frankrig, hvor jeg arbejder. For skræmmende mange af fængslede islamistiske terrorister i Frankrig vil nemlig blive lukket ud i friheden inden udgangen af 2026. Ifølge dagbladet Le Figaro drejer det sig om helt op mod 250 religiøst motiverede og mere end voldsparate fanatikere, hvoraf mange har tilbragt flere årtier bag tremmer. På samme tid vil lige så mange radikaliserede indsatte blive lukket ud af burene. Og der er i Frankrig flere eksempler på, at netop sådanne personer har begået eller forsøgt at begå terrorhandlinger umiddelbart efter løsladelsen.

Problemet er, at disse indsatte er drevet af et nærmest ureformerbart had til det omgivende samfunds vantro, så bestræbelser på at afradikalisere dem vil være forgæves. Tilbage står overvågning, som jo sagtens kan slå fejl, som i tilfældet Mohammed Merah der i 2012 dræbte tre franske soldater og flere jødiske skolebørn i Toulouse og Montauban, mens han var ‘overvåget’ af politiet. Det værste er næsten, at de franske fængsler ifølge eksperterne fungerer som islamist-inkubatorer, fordi de langtidsindsatte terrorister rangerer højt i hierarkiet og har let ved at påvirke unge og åndeligt vildfarne kriminelle.

3. Multiresistent sejrsgang

Men måske kan det hele også være ligemeget. For ifølge en gruopvækkende studie fra Oxford University og University of Washington vil antallet af dødsfald forårsaget af multiresistente bakterier stige eksplosivt. Omkring 37 millioner mennesker forventes således at dø på grund af antibiotika-resistente bakterier i løbet af de næste par og tyve år. Men tallet kan sagtens vokse sig større. Det er særligt de ældre, der vil bukke under. I perioden 1990-2021 steg dødsfaldene i aldersgruppen 70+ således med over 80 procent. Ikke overraskende skyldes stigningen især den desværre meget almindeligt forekommende methicillin-resistente staphylococcus aureus (MRSA), som mange af os bærer på huden, men som først gør skade, når vi får en rift eller et sår, den kan snige sig ind i kroppen.

AK, igenigen løb fingrene af med mig og brugte mere end den afsatte plads til mit nyhedsbrev. Men ingen grund til at vånde sig: De får glæden af mine alt for fyldige skriblerier igen i morgen - eller af et tjubang-foredrag om Frankrigs fortrædeligheder, hvis De tropper op til Weekendavisens Festival denne weekend. Der er stadig et par billetter tilbage til de hurtige. I mellemtiden står min indbakke på klem for løsslupne kommentarer og velfunderet kritik: asmu@weekendavisen.dk.

Og husk - som George Santayana så rigtigt sagde: »Man kan intet stille op over for liv og død andet end at nyde intervallet imellem dem.«

Og i dette interval er Weekendavisen den oplagte rejsefælle.

På gensyn i morgen.

Med venlig og lystig – trods alt – hilsen
Aske Munck