Dagen ifølge Aske Munck

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag og velkommen til Weekendavisens daglige nyhedsbrev.

Jeg har fået et par mails fra ivrige læsere, der mener, jeg burde tage fat i de voldsomme oversvømmelser i store dele af Sydøsteuropa eller den pinefulde retssag i Avignon om Dominique Pelicot, som står anklaget for at have bedøvet sin hustru og i årevis ladet hende voldtage i byen Mazan i Vaucluse af mindst 50 mænd, som også sidder på anklagebænken. Og det giver mig lejlighed til at diskutere mine væsentlighedskriterier, som jeg har etableret efter knap 30 år i branchen som korrespondent i både Storbritannien og Frankrig, og som kommentator, analytiker og redaktør på fem større danske medier.

For det første er målet med dette nyhedsbrev ikke at agere telegramservice, men derimod at præsentere læserne for nogle af de historier, som jeg mener er overset eller vigtige, og her topper historier med en bevidst menneskelig handling bag: derfor vælger jeg sjældent at fokusere på naturkatastrofer (og jo, jeg er godt klar over, at de vil blive voldsommere og heftigere i takt med de i vid udstrækning menneskeskabte klimaændringer). Men hvorfor da ikke retssagen i Avignon? Ægtemandens handling var jo bevidst og villet? Fordi de strider mod min aversion for tabloidhistorier og true-crime-snagen. Og fordi en sådan historie – hvis jeg skal viderebringe den – skal have bredere samfundsinteresse og række længere end ren og skær fy for pokker-forfærdelse. Og det gør den ikke.

For som den irske essayist Robert Lynd sagde i forrige århundrede: »byder vi ethvert brud på monotonien velkommen. En mand skal blot ombringe en række hustruer på en ny og anderledes måde, så han bliver kendt blandt millioner af mennesker, der aldrig har hørt om Homer.«

Nyhedskriterier er et godt emne til frokosten, men ellers er her tre andre oplagte ting at tale om:

1. Bip og bang

Omkring 3.000 mennesker blev såret, cirka 200 hårdt såret og mindst 9 dræbt, da deres bippere (det der i gamle dage hedder personsøgere) eksploderede. Ganske som de kriminelle i den prisbelønnede krimiserie The Wire fra nullerne bruger medlemmer af den libanesiske Hizbollah-milits personsøgere til at kontakte hinanden, fordi den israelske efterretningstjeneste længe har været i stand til at aflytte deres mobilkommunikation, hvilket jeg flere gange har fået illustreret på MiliPol og Eurosatory, to af de sikkerheds-, militær- og våbenmesser, jeg regelmæssigt deltager i. De fleste husker nok, da Samsung-mobiler gik op i flammer for et godt ord og blev forbudt af mange flyselskaber, men her er der dog ikke tale om overophedede batterier, der selvantænder spontant. Mistanken falder således ikke overraskende på Israel. Og der er i så fald tale om det, man kalder en 'strategisk gamechanger'. For hvordan i alverden kan man få et helt uskadeligt kommunikationsapparat til pludselig at eksplodere? Og hvad bliver efterdønningerne for moderne kommunikation, hvis man kan omdanne alle telefoner og personsøgere til fjernstyrede mikrobomber? Det vil i så fald ændre højteknologiske staters krigsførelse og målrettede angreb i helt uhørt grad (og få antallet af personer med hemmeligt nummer til, ja, at eksplodere). 

Hizbollah har dog selv afsikret hacking-teorien og sagt, at Israel har 'mineret' deres personsøgere. Og sprængstofeksperter har påpeget, at blot 20 gram militær sprængstof er nok til at få den ønskede effekt. Tilbage står, at det er en kolossal sejr for Israel at have infiltreret forsyningskæden og omdannet deres værste fjendes foretrukne kommunikationsform til et våben mod dem. Og her gik jeg og troede, at man skulle frygte likvideringer med autonome minidroner med visuel orientering (og dermed ikke-blokerbare med radiojamming), ansigtsgenkendelse og mikrosprængladninger.

2. Shrink- og bloatflation

Måske husker De, at jeg i et tidligere nyhedsbreve fortalte om greedflation: at forbrugerne ikke nyder godt af prisfald på varegrupper, som steg voldsomt i kølvandet på de postpandemiske og Ukrainekrigsforskyldte problemer i de globale forsyningskæder. Og ikke mindst hvordan den franske regering gik til kamp mod de virksomheder, der i en form for grådighedskartel nægtede at lade prisfaldene slå igennem på forbrugersiden, men i stedet blot skummede den ekstra indtægt.

Så fandt erhvervslivet på shrink-flation og bloat-flation: at man i stedet enten putter mindre i pakkerne, men bibeholder prisen eller – endnu mere raffineret – øger indholdets mængde samtidig med at man hæver prisen, hvilket gør det sværere for forbrugeren at se prisstigningen. Begge dele er et gustent forsøg på at manipulere forbrugerne til at tro, at varerne faktisk er blevet billigere. Og derfor har de franske myndigheder forbudt denne praksis, hvis ikke man gør forbrugerne opmærksomme på det. Det er bare vanskeligt og tidskrævende at kontrollere og få has på. Tilbage står, at man som jeg – der handler både i Frankrig og Danmark – konstant undrer mig over, hvorfor danske forbrugere egentlig finder sig i de absurde priser på helt almindelige dagligvarer, hvoraf mange slet ikke burde koste det, de gør. Men det er selvfølgelig en anden historie. 

3. Robotkok

Man kan naturligvis diskutere, hvorvidt dette egentlig kvalificerer som dagens gode tech-nyhed. For bør det ikke være en vranten moustacheudstyret grydeekvilibrist med hvide kokkehue på, som står bag blussene, når der skal laves mad til mange? Måske i Frankrig, men ikke i nabolandet Tyskland, der – ifølge gængse fordomme – altid har sat effektivitet højere end feinschmeckeri. 

Det er firmaet Goodbytz i Hamburg, der lover, at deres køkkenrobot kan levere op til 3.000 måltider om dagen ud fra en mindre serie af opskrifter, der tilberedes på stedet med op til 72 forskellige ingredienser og med mulighed for at smide 24 yderligere ingredienser oven på frembringelserne (hvis man investerer i deres såkaldte topping-modul). Og jo, den kan også tage opvasken (hvis man kaster penge efter dét modul). Robotten kan styres af én person, og så anbefaler firmaet at man ansætter én til, som kan tage sig af gæsterne – og måske også håndtere eventuelle klager … 

Så for den – igen overskred jeg grænsen for nyhedsbrevets længde. Men fortvivl ej: Jeg masser mig an i Deres indbakke med endnu et i morgen. Og min egen står på klem for ideer, (både løjerlige og reflekterede) kommentarer og kritik: asmu@weekendavisen.dk.

Og husk – som King James 1. af England skal have sagt: »Det var en modig mand, som første gang slugte en østers.«

På gensyn i morgen.

Med venlig og lystig – trods alt – hilsen
Aske Munck