Dagen ifølge Aske Munck

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag, kære læser

Den engelske 1700-talsforfatter og dommer Henry Fielding mente, at »penge lige så ofte var frugten af onde gerninger som roden til dem«.

Og det er da også dem, der driver værket i den sælsomme rejselyst, som har grebet helt unge svenske lejemordere på den anden side af Øresund.

1. Truslen fra kriminelle netværk

Det seneste års tid har de danske bander været travlt beskæftiget med tungt bevæbnede svenske besøg af ofte helt utrolig unge lejemordere, som er blevet hyret i helt ublu jobannoncer på den krypterede beskedtjeneste Telegram (hvilket i øvrigt netop er en af grundene til, at tjenestens ophavsmand og leder, Pavel Durov, nu bliver retsforfulgt i Frankrig).

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at man »vil styrke efterretningssamarbejdet mellem Sverige og Danmark«, uden dog at komme ind på hverken omfanget af det nuværende eller det fremtidige samarbejde (men man håber selvfølgelig, at det allerede eksisterer og er mere udstrakt end tv-serien Broens lejlighedsvise samarbejde mellem Martin Rohde og Saga Norén).

Men hvem ved?

Tilbage står, at det allerede på nuværende tidspunkt er sikkert, at det vil være for lidt og for sent. For er der nogen, der kan lave erhvervsintegration og transnationale netværk, er det kriminelle. De er ligeglade med søndagstillæg, helligdage og hviletid. Allerede i april advarede Europol i en opsigtsvækkende rapport (der tilsyneladende har ligget og samlet støv på ministerens skrivebord) om faren for de 821 kriminelle netværk, der truer EU.

Måske kunne han også have skævet til Frankrig, hvor kriminelle bander i årevis har hvervet mindreårige – angiveligt også uledsagede illegale migrantbørn – til den slags.

2. Truslen på vejene

Her i Cannes, hvor jeg befinder mig, diskuterer man stadig livligt truslen fra spritbilister og ikke mindst fartbøller, som hvert år koster mange menneskeliv, og som er mindre og mindre tilbøjelige til at standse på politiets foranledning.

Ikke mindst fordi en sådan hændelse for nylig kostede en 54-årig gendarm livet i Mougins lige i nærheden.

En del aviser og dagblade vælger at fokusere på antallet af bilister, som bliver dræbt af politiet, efter at de har nægtet at stoppe. Mest kendt er nok historien fra Nanterre med den 17-årige Nahel M., hvis død blev startskuddet på flere dages optøjer, hvor flere tusinde biler og bygninger gik op i flammer.

Både kommentatorer og celebrities var dengang hurtige på aftrækkeren med kritikken af fransk politi, for eksempel fodboldmilliardæren Kylian Mbappé, som hyldede »en lille engel, som forlod kloden alt for tidligt«.

Så var det åbenbart mindre væsentligt at nævne, at han som 17-årig næppe kan have haft kørekort; at han havde undveget politiet adskillige gange ved at køre hasarderet, over for rødt mindst tre gange og i busbaner i Mercedes AMG A-klasse, der går fra 0 til 100 km/t på omkring fire sekunder.

De civile trafikofre får overraskende nok ikke samme opmærksomhed. Men hvis man vil forstå politiets reaktion over for de fartglade tølpere, skal man bare se på antallet af forsøg på at unddrage sig en simpel politikontrol. Det sker nemlig i gennemsnit 25.000 gange om året i Frankrig – det er over 70 om dagen – ofte til stor fare for almindelige trafikanter. Derfor vil fungerende indenrigsminister Gérald Darmanin nu også øge straffen for ikke at standse for politiets slikkepind.

3. Truslen fra oven

Lige siden jeg var knægt, har jeg været optaget af alle former for luftfart. Og min absolut fedeste oplevelse var da også at bruge den for længst nedlagte helikopter-shuttle fra JFK-lufthavnen til heliporten på Manhattan, hvilket afkortede en nærmest uendelig taxitur til en blot cirka 15 minutters himmelfærd.

Derfor har jeg da også med spænding fulgt tyske Volocopter, som skulle have været certificeret til at drive eVTOL (electrical vertical take-off and landing)-taxiservice under OL. Det lykkedes ikke helt, men firmaet nåede dog på OLs sidste dag at lave den første passagertur med afgang fra Versailles-slottet, hvor den første varmluftsballonflyvning fandt sted i 1783.

De hidtidige forsøg har fundet sted på den første såkaldt kommercielle vertiport i Saint-Cyr cirka 21 kilometer fra centrum af Paris, men firmaets mål er snart at kunne tilbyde en eksklusiv service mellem Paris’ lufthavne og Austerlitz Vertiport, en pontonlandingsplads i Seinen ud for banegården Gare d’Austerlitz.

Jamen for pokker – der løb jeg igen tør for nyhedsbrevsanslag, for nettet er måske nok endeløst, men vi er her hos os bevogtet af redaktører, som nidkært våger over både spalteplads og læsernes tid. Men fortvivl ej: Jeg belemrer Deres indbakke med endnu et i morgen. Og min egen står på klem for ideer, (både finurlige og opbyggelige) kommentarer og kritik: asmu@weekendavisen.dk.

Den britisk-amerikanske matematiker og kvantefysiker Freeman Dyson skal engang have bemærket, at: »Flyvning er den gren af ingeniørkunsten, som er mindst nådig over for fejl.« (Så skulle han bare prøve kræfter med journalistikken). Men husk, at Weekendavisen ikke dur til papirflyvere, men til gengæld gør fortrinlig fyldest som adspredende og oplysende læsning.

På gensyn i morgen.

Med venlig og lystig – trods alt – hilsen
Aske Munck

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.