Godformiddag, velkommen til Weekendavisens nye daglige nyhedsbrev

Den amerikanske komiker Bob Hope sagde engang om sin stenrige kollega, croonerkongen Bing Crosby, der havde en finger med i det meste af Hollywood, at »han ikke længere betaler skat af sin indkomst, men blot spørger staten, hvor meget den skal bruge«.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Men verden forandrer sig: Musikerne tjener næsten ingenting, medmindre de vier deres liv til evighedsturneer, og de rige betaler mindre og mindre i skat, selvom der er mere og mere brug for skattepenge.

Det er én af de tre ting, vi burde diskutere i dag.

1. Rigmandsopråb

På det årlige leder- og rigmandsinfluencer-topmøde i Davos i Schweiz lyder nemlig overraskende nok et krav fra 260 multimillionærer og milliardærer om at blive hårdere – eller bare i det hele taget – beskattet.

En af dem er Marlene Engelhorn på 31, der »ikke kan se det rimelige i at blive født som multimillionær«. Hun er arving til den tyske kemigigant BASF (som blandt andet tjente styrtende i Nazityskland og sammen med I.G. Farben stod bag Zyklon B, den giftgas, som blev brugt i gaskamrene). Hun har selv givet 90 procent af sin formue bort til en række borgerpaneler, der skal bestemme, hvordan de bedst kan bruges i samfundet.

Den 31-årige arving til BASF, Marlene Engelhorn, holder et skilt med teksten »Beskat de rige!« ude foran et kongrescenter i Davos, Schweiz. Foto: Frabrice Coffrini, Scanpix
Den 31-årige arving til BASF, Marlene Engelhorn, holder et skilt med teksten »Beskat de rige!« ude foran et kongrescenter i Davos, Schweiz. Foto: Frabrice Coffrini, Scanpix FABRICE COFFRINI

De mange rigmænd plæderer i virkeligheden blot for at begrænse de samme nedarvede formuer, som Karl Marx og Thomas Piketty har hudflettet i deres værker om kapitalen. Men denne gang er det de svinerige selv, der tager ordet i et åbent brev til verdens ledere.

Samtidig har flere af verdens mest velanskrevne forskningsinstitutioner for længst erkendt, at trickle down-economics ikke virker. Teorien hævder som bekendt, at de riges velstand forplanter sig som ringe i vandet – eller dråber fra oven – ikke ulig en champagneglaspyramide, som sikkert har inspireret teorien til at begynde med. Det er imidlertid blevet tilbagevist af blandt andet London School of Economics. Så måske er det på tide at tage milliardærerne på ordet og lade de største formuer holde for.

Manden bag jordskredsfirmaet Nordic Waste, Danmarks sjetterigeste mand, Torben Østergaard-Nielsen, som siges at være god for over 40 milliarder kroner, er dog ikke medunderskriver, selvom det jo nok havde været betimeligt at købe lidt offentlig aflad for hans firmas forsøg på at kvæle randrusianerne i giftigt jordaffald (og så har vi slet ikke nævnt skandalen om et andet af hans selskaber, der brød internationale sanktioner og solgte russiske fly masser af brændstof, så de kunne bombe de syriske oprørere og støtte Bashar al-Assad, men det er også en anden historie).

2. Statsinterventionisme nu!

Mens vi taler om at fore den forkætrede stat, kommer her et betimeligt defensorat for god gammeldags interventionisme. I helligdagene faldt det københavnerne for brystet, at slagteren på Kultorvet lukker. Efter 135 års trofaste udskæringer.

Og for nylig blev også det hæderkronede fototempel Foto C tvunget til at flytte fra domicilet i Holbergsgade af en bolighaj, der satte prisen voldsomt i vejret.

Billedet er det samme overalt i byen, hvor erhvervslejemål, opkøbt af kapitalfonde og med skilte i vinduet fra den skotske erhvervsgigant Cushman & Wakefield, udlejes så dyrt, at kun store kønsløse kæder med engelsktalende ekspedienter har råd til at rykke ind.

Slagteren på Kultorvet i København begrunder lukningen med, at for høje udgifter gør det umuligt at drive forretningen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Slagteren på Kultorvet i København begrunder lukningen med, at for høje udgifter gør det umuligt at drive forretningen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Mads Claus Rasmussen

Specialbutiksdøden har været i vækst i København, siden jeg var knægt i 1970erne. Men i de senere år har den for alvor taget fart. Siden 2007 er hver femte butik i København lukket, mens indbyggertallet i denne rigeste del af landet samtidig er steget med 20 procent, kunne man for nylig læse i Berlingske. Og lad os være ærlige. Det dur ikke at lade det være op til forbrugerne: Dansken er et frådende discountdyr (ellers havde Coop næppe guillotineret Irma og erstattet den hæderkronede købmandsbutik med den uudtalelige lavprisbastard 365 Discount).

Her kunne vi lære noget af fransk interventionisme. I Frankrig har en halvoffentlig organisation nemlig siden 2004 haft i opdrag at opkøbe lejemål og udleje dem langt under markedsværdi til butikker eller erhverv, som man skønner vigtige for et kvarters eller områdes særpræg og attraktivitet: boghandlere i latinerkvarteret omkring Sorbonne eller dagligvarebutikker og bagere i kontordominerede områder. Over 750 adresser har organisationen haft fingrene i, og effekten er betydelig. Det er lykkedes at holde liv i potentielt hensygnende nabolag. Se dét er en idé, som er værd at kopiere.

Og mens vi er ved kopiering …

3. Kopisteri

Forfatteren Anatole France skrev engang: »Når noget er formuleret godt, så hav ingen skrupler: Tag det, og kopier det!«

Men altså, dengang fandtes internettet jo heller ikke … Det gør i allerhøjeste grad i dag. Og Berlingskes tidligere litteraturanmelder, nu Instagram-bookinista Katherine Diez er havnet i en pinagtig plagiatskandale.

Det viser sig nemlig, at hendes glæde ved litteratur ikke begrænser sig til læsning, men også til skammelig afskrift af det læste. Den blonde bombshell-feminist, som leverede kvikke og koncise lynlitteratur- og kulturanalyser i updates fra teatre og operaer, mens hun sippede bobler i dybtudskårne og højslidsede cocktailkjoler, har således vist sig at være intet mindre end en lumpen kopist, som i flere tilfælde har planket andres ord og tanker uden så meget som antydningen af kildeangivelse.

Årsagen kan selvfølgelig være, at man ikke kan indsætte fodnoter i Instagram, eller at hun har misforstået, hvad et »bibliotekslånerkort« egentlig giver ret til. Mere nærliggende er det dog, at hun har tyvstjålet den canadiske forfatter Laurence J. Peters motto: »Kunsten at være original består i at huske, hvad man hører, og glemme, hvem der sagde det.«

Har Katherine Diez mon misforstået, hvad et bibliotekslånerkort giver ret til? Foto: Oscar Scott Carl
Har Katherine Diez mon misforstået, hvad et bibliotekslånerkort giver ret til? Foto: Oscar Scott Carl Oscar Scott Carl

»Lånene« er så omfattende, at Berlingske nu har iværksat en undersøgelse af anmeldelserne fra den pen, der opfandt den journalistiske artikel forklædt som datingannonce, men som aldrig formåede at gøre det til et egentligt forretningskoncept.

Øv, der slap pladsen i dette nyhedsbrev op. Men fortvivl ej: Jeg belemrer Deres indbakke med endnu et i morgen. Og min egen står på klem for ideer, (snurrige) kommentarer og kritik: asmu@weekendavisen.dk.

Og husk – som den gamle salmesnedker N.F.S. Grundtvig så notorisk sagde: »Hastværk duer kun til at fange lopper.« Så giv Weekendavisen den tid, den fortjener. Vi har styr på kilderne, og dét har aldrig været vigtigere!

På gensyn i morgen.

Med venlig og lystig – trods alt – hilsen

Aske Munck

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.