Dagen ifølge Aske Munck

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

God formiddag kære læser

Så er det igen blevet min lod at hjælpe Deres frokostrumineren på gled ved at skue gennem røgskyerne fra det flammende lokum på den anden side af Atlanten, som vi tidligere med en vis respekt omtalte som »Det Hvide Hus«.

1. Trumps sykofanter

I weekenden forkyndte Trump – der med straftold tror at have opfundet vidundermidlet til alle USAs onder – en 100-procentstold på udenlandske film. Det må ramme Det Hvide Hus allerhårdest, for den video, som de offentliggjorde forleden, hvor Trumps team gør regnskabet op efter hans første 100 dage, må simpelthen være produceret i Pyongyang. Hans hyldestkor af sykofantministre uropfører her et tåkrummende lefleri for deres »store leder«, som må gøre Kim Jong-un skarlagensrød af misundelse og få Muammar Gaddafi til at vende sig i graven af jalousi.

Den sproglige afsmitning er total, og det eneste, producenten har glemt, er en underdanig ceremoniel knælen. Det Hvide Hus er nu endegyldigt blevet en selvforblændet, middelmådig kult.

Og jo, Arthur Schopenhauer sagde godt nok, at »selvros skal man lytte til – den kommer fra hjertet«. Men der må være grænser.

2. Dræbervindmøller

Men fair skal være fair. Ikke alt, Trump siger, er fuldstændig vanvittigt. Og selvom alle trækrammerne kaldte ham en tosse, da han hævdede, at »vindmøller dræber fugle«, er der desværre tilsyneladende noget om det.

Da jeg forleden besøgte det sydfranske amt Hérault for at skrive om noget ganske andet, havde domstolen i Montpellier netop beordret vindmølleparken Aumelas lukket i fire måneder. Parkens tidligere leder blev idømt seks måneders betinget fængsel, og energiselskabet EDF Renouvelables og fem andre underleverandører blev idømt en bøde på i alt 2,5 millioner euro.

Årsagen? Vindmøllerne har kostet omkring 160 sjældne fugle og flagermus livet, heriblandt mindst 70 eksemplarer af den truede tårnfalk. En seriel løgner kan åbenbart også ved en fejl ramme sandheden på kornet.

3. Frankrigs største pædofilretssag

Der er ingen blid overgang til følgende historie, som for tiden martrer den franske offentlighed. Det er retssagen om den pædofile kirurg Joël Le Scouarnec, som har vedkendt sig 299 tilfælde af pædofile overgreb på sine børnepatienter.

Gennemsnitsalderen var omkring 11, men nogle ofre var blot seks år, da han forgreb sig på dem under dække af »nødvendige undersøgelser«. Ofrene er spredt over et kæmpe geografisk område, da han har »praktiseret« bredt: fra Indre-et-Loire, Bretagne og Loire-Atlantique til Vendée og Charente-Maritime vælter de små skeletter ud af skabet i en frastødende retssag, som snart har varet tre måneder. Og hvor anklagemyndigheden støtter sig til hans udførlige noter, hvor han dagbogsagtigt beskriver »sin glæde ved at være pædofil«.

Skal man finde ét morbidt lyspunkt ved sagen, skal man nok tage de belgiske briller på: For med denne retssag (og de tidligere om Michel Fourniret – »monsteret fra Ardennerne« – pædopateren Abbé Pierre, nå ja, og de hundredtusindvis af overgreb i den franske katolske kirke i det hele taget) har Frankrig tyvstjålet den lidet attråværdige titel som pædofiliens hjemland fra Belgien (som især blev kendt for Marc Dutroux).

4. Musisk cancerkrig

Lad mig afslutte nyhedsbrevet med dagens glade technyhed, som måske kan overdøve det galliske pædofilmareridt. Alle ved, at musik kan højne moralen, men kan det måske også kurere cancer?

Forskere fra Carlos Chagas Filho Biofysiske Institut ved Det Føderale Universitet i Rio de Janeiro har i hvert fald netop påvist, at Beethovens 5. symfoni kan knuse 20 procent af opdyrkede brystcancerceller i et omfattende laboratorieforsøg. Canceren var til gengæld helt upåvirket af Mozarts Sonate for to pianoer, hvilket man ikke umiddelbart kunne forklare.

Selv kunne jeg godt få cancer i ørerne af det meste dakkedakmusik fra stilladsarbejderne uden for mine vinduer. Men mit spæde håb er, at det kan helbredes af Glenn Goulds fortolkning af Bachs klaversonater. Men det har forskerne ikke testet, så jeg må blot krydse fingre.

Det var alt, vi nåede i denne omgang, men en hurtigt anbefaling til Dem, kære læser, er at lægge skærmen til side og komme ud i luften. Snak med folk, De ikke plejer at tale med, og gør noget, De ikke plejer. For husk, at de fejltagelser, vi fortryder mest inderligt, er dem, vi aldrig fik begået.

På gensyn i morgen.

Ærbødigst
Aske Munck