Dagen ifølge Aske Munck

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Helt ør i hovedet efter blot få hæsblæsende uger med Trump bag rattet i Det Hvide Hurlumhejhus i Washington forsøgte jeg i går at holde bare lidt nyhedsfri. Men ak, da min bagdel ramte sofaen, tikkede telegrammerne ind om, at Trump nu havde udbasuneret, at Zelenskyj var »en ikkefolkevalgt diktator« (valgene blev aflyst på grund af krigen), at Zelenskyj »aldrig skulle have startet krigen« (han glemmer tilsyneladende den russiske invasion), samt at »kun fire procent af ukrainerne støtter Zelenskyj« (tallet er tættere på 57 ifølge den seneste opinionsmåling fra Kyiv International Institute of Sociology).

Men som allerede Napoléon Bonaparte så vist bemærkede, »er dumhed intet handicap i politik«.

Nå, lad os tage fat på dagens udenomsTrumplige emner.

1. Forfatter i algerisk fangehul

På tredje måned sidder den algerisk-franske forfatter Boualem Sansal i algerisk fængsel og nægtes sine mest fundamentale rettigheder af det maghrebinske skabsdiktatur, fordi han har udtalt sig imod styrets holdning til det omstridte Vestsahara. 

Det har fået medlemmerne af den 1.300 mand store støttekomité – der tæller mange politikere og forfattere – til at skrive et åbent brev i Le Figaro til præsident Macron, hvori de mener, at det nu er på tide at skrue bissen på.

Blandt andet foreslår de at skrotte en bilateral aftale fra 1968, som gør det lettere for borgere fra denne tidligere franske del af Nordafrika at få opholdstilladelse og familiesammenføring i Frankrig end stort set alle andre lande. En aftale, som længe er blevet kritiseret som en kilde til problematisk immigration uden krav til sprog eller integration.

I Le Nouvel Obs skriver Sara Daniel i en kommentar, at »det godt nok vil være et symbolsk skridt«, men at »symboler tæller. Og tidspunktet er måske inde for Frankrig til at sige til Algeriet, at skilsmissen er endeligt fuldbyrdet.«

2. Rusland forskanser sig i Libyen

Og mens vi er ved Nordafrika: Rusland forsøger at styrke sin position i netop denne del af verden, efter at jorden mildt sagt smuldrede under deres allierede Bashar al-Assad i Syrien. Le Monde kan således berette, at russerne ifølge lokale diplomater siden december har sendt en lind strøm af transportfly fulde af materiel ind i baser i Libyen omkring Benghazi i øst og Al-Juffrah i syd.

Målet er ifølge Le Mondes kilder muligvis at puste liv i et gammelt projekt om en russisk middelhavsflådebase i Tobruk eller Syrte, som kan lette transport af materiel og forsyninger til Burkina Faso, Mali og Niger, som kontrolleres mere eller mindre af lejehæren Wagner, efter at disse vestafrikanske lande kylede den tidligere kolonimagt Frankrig ud. 

3. Bekymrende radikalisering

Mens Tyskland og Østrig på det seneste er blevet ramt af flere dødbringende attentater, kunne Frankrig sært nok for første gang siden 2015 fejre et helt 2024 uden ét eneste dødsfald som følge af terrorisme. Men, for der er altid et men i den slags sager, det betyder langtfra, at truslen er skrumpet.

Den franske antiterroranklager Olivier Christen kan således oplyse, at over halvdelen af alle islamistiske terrorangreb i EU i 2021-23 blev begået i Frankrig, og at antallet af retssager og efterforskninger i samme periode er steget med 70 procent. Det mest bekymrende er, at gerningsmændene bliver yngre og yngre: Hvor der tidligere blot var tale om et par stykker, som var under 18, er en femtedel af de personer, der bliver sigtet for terrorhandlinger, nu under 18. Mange bliver rekrutteret via AI-assisteret propaganda over nettet, fortæller han.

4. Fransk fusionssucces

Vi kan (læs: skal) lige nå en positiv nyhed også: Det er nemlig lykkedes Det Franske Atomenergikommissariat, CEA, at holde liv i en klat 100 millioner grader varm fusionsplasma i tokamakreaktoren i Cadarache i Bouches-du-Rhône i hele 22 minutter.

Det er over fem minutter mere end kinesernes verdensrekord, som er blot få uger gammel (og som blev offentliggjort under overskrifter om »Beijings kunstige sol«). Rekorderne bringer hele verden tættere på fusionsenergi, der – hvis det stabiliseres – ville kunne løse klodens energiproblemer med et trylleslag.

Jeg mærker redaktørens borende blik i min nakke og slutter nu, men skynder mig at tilføje, at jeg føler det som min pligt at sætte fokus på de dele af nyhedsbilledet, som glemmes eller underprioriteres af store dele af dagspressen, der til tider dækker Trump og hans frat boys med samme overblik som dåser bag bilen til et nygift brudepar. Ikke mindst – til flere læseres irritation – med historier fra fransktalende lande og regioner. Det gør jeg, fordi denne del af verden – til trods for dens kolossale bidrag til kunst, videnskab, litteratur og filosofi – ofte forbigås, oftest på grund af simpel sproglig vankundighed. Et glimrende eksempel (på forbigåelsen, ikke sprogfærdighederne) er den jo ellers lynende begavede sociolog Svend Brinkmanns Europa-pensum i vor egen avis.

På Brinkmanns pensum er ikke én eneste galler – men dog den græske tænker Sokrates, der så rigtigt bemærkede, at »bevidstheden om vores uvidenhed er visdommens begyndelse«.

På gensyn i morgen i indbakken, hvor vi grangiveligt igen må sukke over, at den sokratiske bevidsthed desværre synes at være en af de helt store mangelvarer i Trumps moderne Amerika.

Ærbødigst,
Aske Munck