Fredag. Donald Trumps slidte løgne, en svindlende svindelforsker og en antikonspirationschatbot. Her er ...
Dagen ifølge Anders Boas
Kære læser
Dyr gør det, mennesker gør det i allerhøjeste grad: snyder, så vandet driver. Det er efter alt at dømme en helt integreret del af evolutionens store magtkamp.
Den ene prøver at snyde den anden, der til gengæld forsøger at udvikle nye forsvarsmekanismer, der kan afsløre bedraget, hvilket igen får bedrageren til at udtænke nye svindelnumre, og sådan kan det ellers blive ved i et uendeligt våbenkapløb.
1. Slidte løgne
Det seneste årti har det dog virket, som om løgnen har haft overtaget. Trump og hans kumpaner opfandt jo ikke de politiske usandheder, men der var alligevel noget overrumplende ved MAGA-bevægelsens ublu afkobling af tale og virkelighed.

Men ved onsdagens debat mellem Trump og Harris var det, som om løgnen havde mistet sin potens. Konspirationsteorierne fremstod ikke længere provokerende og vovede, men slidte og forudsigelige som noget, ens smådemente familiemedlem er faldet over på nettet.
Trumps favorittrick virker ikke mere, skriver den amerikanske journalist Ryan Broderick i magasinet GQ.
Harris gik ikke i panik over løgnehistorierne, men fremprovokerede dem ligefrem for så at ignorere dem.

»Hvad stiller man op med en mand, der tror, at hvis man gentager en række løgne ofte og højt nok, så vil de på en eller anden måde blive til sandhed,« spørger kulturskribenten Mary McNamara i The Los Angeles Times og svarer selv:
»Man får ham ind i et studie og får ham til at gøre det på live-tv.«
Løgnen har måske mistet sin politiske kraft, men nu vil det vise sig, om det reelt var de farverige konspirationsteorier, der trak folk til Trump, eller om de i virkeligheden hele tiden mest af alt har været interesseret i hans politik.
2. Bedrag
Jeg ved ikke, om Trump læser bøger, men i fald han gør, vil bogen Rebel Talent: Why It Pays to Break the Rules at Work and in Life måske falde i hans smag.
Her skriver den prominente adfærdsforsker Francesca Gino blandt andet, at man ikke behøver at komme i problemer, selvom man bryder reglerne, hvis man gør det rigtigt – og i de rette doser.
Gino, der har speciale i løgn og amoralsk adfærd, er imidlertid kommet i problemer: Hun blev sidste år hjemsendt fra Harvard Business School, fordi andre forskere havde fundet uregelmæssigheder i en række af hendes studier. Blandt andet er hun mistænkt for at opdigte data.
Var en af de mest eksponerede svindelforskere selv en bedrager?

Gino reagerede ikke ved overbevisende at tilbagevise anklagerne, men ved at trække Harvard Business School og de tre forskere, der havde gjort skolen opmærksom på problemerne, i retten.
Sagsanlægget fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på forskningsverdenen: Risikerede man nu at blive dømt for bagvaskelse, hvis man påpegede problemer i kollegers studier?
Derfor gik der også et lettelsens suk gennem de videnskabelige kredse, da retten onsdag afviste sagen mod de tre forskere.
En sejr til datadetektiverne i våbenkapløbet: Man skal ikke kunne intimidere andre forskere, så de ikke tør påpege fejl og uregelmæssigheder.
3. Uendelig tålmodighed
Mennesker har altid snydt hinanden, men da muligheden for at generere falske billeder og videosekvenser ved hjælp af kunstig intelligens dukkede op, var mange bekymrede for, at magtbalancen endegyldigt ville tippe til løgnens fordel.
Men i dag landede det nyeste nummer af Science med et studie på forsiden, der antyder, at kunstig intelligens ikke kun arbejder i svindlernes tjeneste.
Forskere har skabt en slags digital udgave af den velinformerede niece, der til familiefester utrætteligt prøver at aflive sin gamle onkels konspirationsteorier: en chatbot med uendelig tålmodighed, der langsomt, men sikkert kan skyde alle vores vilde påstande ned med overbevisende argumenter.

Ifølge studiet virker det overraskende effektivt, og det er ret bemærkelsesværdigt, fordi det ellers hedder sig, at det er utroligt svært at hive folks konspirationsteorier ud af favnen på dem.
Selv aktuelle konspirationsteorier om det seneste amerikanske præsidentvalg kan den aflive, og så gør chatbotten ikke folk mindre tilbøjelige til at tro på rigtige sammensværgelser. Hurra!
Eneste tilbageværende problem lader til at være, hvordan vi får Trump til at skifte sine sædvanlige sociale medier ud med den digitale faktatjekker.
Det næste nyhedsbrev må man vente med til næste uge, hvor Aske Munck tager over, men savner man i mellemtiden nogen at vende sine teorier med, kan man prøve forskernes chatbot her.
Med venlig hilsen
Anders Boas
Del:
