Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Det er en gammel lærdom fra kærlighedslivet. Man har helt styr på alle de irriterende sider ved sin nuværende partner, mens det kan være lidt svært at vurdere, hvad man kan forvente, hvis man ryster raflebægeret på ny i det store spil om kærligheden.

Når først man så har taget springet og hiver farvekortet frem, er det, som om farvemætningen på det nye græs ikke altid kan måle sig helt med det gamle grønne, man kasserede.

Sådan kan det også være, når man dommedagsbladrer febrilsk i nyhedernes stadig mere absurde afdækning af virkeligheden.

I det stille kunne nogle måske ønske sig, at Putin kom lidt for tæt på et af de åbne vinduer på Kremls øvre etager, men ifølge chefen for det svenske forsvars efterretningstjeneste skal vi ikke forvente, at Rusland bliver mere venligt stemt, selvom Putin falder.

Så skal man ønske sig noget nyt i 2025, eller er alternativerne nogle gange værre?

1. Gode gamle Bannon

I de glade dage under Donald Trumps første præsidentperiode kunne nogle drømme om, at Trump fandt andre legekammerater end den højrenationale rådgiver Steve Bannon. Som en god gammeldags konservativ kunne Trump have lyttet lidt mere til erhvervslivet – måske endda nogle af de visionære techentreprenører, der kunne hviske lidt progressive ord i øret på Trump.

Nu har vi så fået, hvad vi drømte om, og så er det også galt.

Trump er til verdens store bestyrtelse begyndt at flette fingre med Elon Musk og andre teknologifyrster. Men fat mod: Måske kan vi få gode gamle Bannon tilbage. I hvert fald er han røget i flæsket på Musk, som han i sidste uge bad smutte hjem til Sydafrika.

Tidligere rådgiver for den kommende præsident Donald Trump røg i sidste uge i flæsket på Elon Musk i en strid over nationalisme fremfor erhvervsinteresser. Arkivfoto: Michael M. Santiago, Scanpix
Tidligere rådgiver for den kommende præsident Donald Trump røg i sidste uge i flæsket på Elon Musk i en strid over nationalisme fremfor erhvervsinteresser. Arkivfoto: Michael M. Santiago, Scanpix

Striden er angiveligt en del af en større kamp mellem forskellige fløje i Trumps heppekor: nationalisme over for erhvervsinteresser, kristen konservatisme over for åbenmundet provokation etc.

De skændes om, hvorvidt den hårde trumpistiske kurs mod indvandring også skal gælde de højtuddannede udlændinge som Musk og de andre, som digitale oligarker hyrer til deres forretningsimperier, og senest har Bannon foreslået at hæve skatterne for rigmænd og store virksomheder. Det skal nok være populært blandt Trumps nye legekammerater med de tykke tegnebøger.

Det virker som en samspilsramt familie, men måske er det bare som to brødre, der inderst inde elsker hinanden, men også ved, lige præcis hvor de skal trykke for at få den anden til at eksplodere.

2. Er usynlige rockere at foretrække?

Den buttede mand med sombreroen skal for retten i dag, når forbudssagen mod rockerklubben Bandidos begynder. Politiet har tidligere udtalt, at det er den mest »voldsparate bandegruppering« i landet, men går dommen mod rockerne, er det måske snarere evnen til at være »omstillingsparat«, de får brug for.

De vesteklædte herrer skal overbevise retten om, at de skam primært er en form for mandefællesskab med hang til store motorcykler. En del af det hyldede danske foreningsliv med regler, mere eller mindre begavede bødekasser og ikke mindst øgenavne, der jo som bekendt er et kriterium for at kunne blive betragtet som en rigtig dansk forening.

Nu begynder forbudssagen mod rockerklubben Bandidos. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen, Scanpix
Nu begynder forbudssagen mod rockerklubben Bandidos. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen, Scanpix

Her er jeg særligt glad for DRs oplysning om, at den tidligere europapræsident i Bandidos Jim Tinndahn en overgang angiveligt blev kaldt »solkongen«, fordi han tilbragte så meget tid under den kunstige højfjeldssol.

Hjælper det at forbyde bander? I forbindelse med forbuddet mod bandekollegerne i LTF luftede man i Rigspolitiet sin tvivl om, hvorvidt et forbud ville få »mærkbar effekt i forhold til grupperingens kriminelle virke«, og forbuddet kan endda gøre det sværere at bevise tilknytningen til banden, hvis nogle af medlemmerne skulle ende i retten.

Men måske sidder noget af evnen til at intimidere og tiltrække nye rekrutter i rygmærket? Omvendt er det nu også rart, hvis man klart og tydeligt kan se, om en kortege tatoverede dørmændstyper er af den slags, man kan råbe øgenavne efter eller ej.

3. Kinesere, der kæmper for ytringsfriheden

I USA vil man gerne af med det sociale medie TikTok. Det skyldes ikke de mange afhængighedsskabende dansevideoer på den kinesiske tjeneste, men hensyn til den nationale sikkerhed.

ByteDance, firmaet bag, anklages for at have lidt for tætte forbindelser til den kinesiske regering og har fået en frist til på søndag til at sælge tjenesten, der ellers vil blive forbudt i USA.

Inden da skal den amerikanske højesteret imidlertid tage stilling til, om kravet er lovstridigt, og her vil ByteDance angiveligt slå på en af den kinesiske folkerepubliks gamle dyder: ytringsfrihed.

USA ønsker et forbud mod det sociale medie TikTok. Nu demonstrerer brugerne af mediet ude foran USAs højesteret. Arkivfoto: Marko Djurica, Scanpix
USA ønsker et forbud mod det sociale medie TikTok. Nu demonstrerer brugerne af mediet ude foran USAs højesteret. Arkivfoto: Marko Djurica, Scanpix

Brugerne er allerede på vej i redningsbådene, der lige nu sejler mod nye tjenester, og så er spørgsmålet, om de er bedre? Indtil videre er valget faldet på to apps. De er begge fra Kina, og den ene er endda ejet af ByteDance.

Den seneste trend blandt tiktokerne er at lave videoer, hvor de siger farvel til deres kinesiske spion, der kender dem så godt, at de har kunnet udvikle den perfekte algoritme, der fodrer dem med en konstant strøm af friktionsløs underholdning.

Måske er sand frihed aktivt at kunne tilvælge god kinesisk overvågning.

Venlig hilsen
Anders Boas