Kommentar. På høje tid, at USA og EU etablerer et greb om techgiganterne, der giver både vide, klare, og stabile bestemmelser af det frie ord.
Censurens lemfældighed
Dagen efter Trump-hordernes indtrængen i Capitol forrige onsdag lukkede Facebook for præsident Trumps konto. En dag senere fulgte Twitter, præsidentens notoriske yndlingsmedium med næsten 90 millioner følgere. De to spærringer har straks afstedkommet debat. Udgør disse spærringer en alvorlig krænkelse af ytringsfriheden, eller er det tværtimod indskrænkninger, der kommer alt for sent?
Hverken-eller. Lukningerne foregår i den ånd, den amerikanske højesteret har knæsat i løbet af det 20. århundrede. Ytringsfriheden i USA er som bekendt garanteret af den berømte First Amendment, den første forfatningstilføjelse fra 1791, der slår fast, at Kongressen aldrig kan vedtage lovgivning, der indskrænker fri tale. I mange år blev det fortolket på den måde, at Kongressen imidlertid var fri til at vedtage love, der kunne straffe hvilke som helst typer ytringer, efter de var blevet fremsat, den såkaldte Blackstonian ytringsfrihed efter den britiske jurist William Blackstone.
Del:
