Portræt. Med en komplet mangel på principper, hensynsløse ambitioner og grænseløs charme er det lykkedes Boris Johnson at skabe en mulighed, som formodentlig kun han selv turde fantasere om: at han ikke kun ville blive premierminister, men en banebrydende én af slagsen.
Buldrende, begavede Boris
Det er svært at tage den britiske premierminister Boris Johnson helt alvorligt. Bare se på ham: en buttet, permanent forpjusket burgøjser med en accent, der lyder som en parodi på et overklasseskvat, og foroven en signaturmoppe af lysblondt hår, som han med fuldt overlæg purrer op i, inden han træder frem for offentligheden.
Dertil kommer de mange fotos fra hans lange karriere, der tilsyneladende med fuldt overlæg får ham til at se gennemført idiotisk ud – dinglende i luften på en stålwire med små britiske flag flagrende i begge hænder; tacklende en tiårig japansk dreng i en rugbykamp; engageret i tovtrækkeri iført habit i et pr-stunt. Eller tag hans udtalelser – som at det var mere sandsynligt, at han blev »reinkarneret som en oliven« eller »halshugget af en flyvende frisbee«, end at han blev premierminister.
Del:
