Børneliv på vrangen

Det er åbenbart faldet i Mette Frederiksens lod at være krisernes statsminister. Men engang var der mere overskud til at flage indenrigspolitiske mærkesager. Spoler man tiden fem år tilbage – før corona, ukrainekrig og en truende konflikt med verdens mægtigste mand – var den socialdemokratiske leder øjensynligt mest optaget af at markedsføre sig som børnenes statsminister.

I sin første nytårstale som regeringschef i januar 2020 gjorde Mette Frederiksen det klart, at velfærdssamfundet burde »lægge berøringsangsten væk« og intervenere i familier, hvor børnene mangler kærlighed og stabilitet. Forældre, der ikke tager ordentligt vare på børnene, får for mange chancer, og derfor skal flere udsatte børn have et nyt hjem. Sådan lød statsministerens markante socialpolitiske udmelding som et varsel om en stærkere velfærdsstat, der ikke uden videre accepterer børn som forældrenes ejendomsret.