Først og fremmest. Regeringen slingrer for første gang i udlændingepolitikken. Men det er næppe den åbning, oppositionen har drømt om.
Blottet flanke
Siden firkantregeringens tilblivelse har man i den borgerlige lejr ventet utålmodigt på at kunne splitte den ad i diverse udlændingepolitiske spørgsmål. Det har vist sig sværere end først antaget. Især De Radikale har skuffet oppositionen, der havde håbet, at de normalt så højlydte frontfigurer Zenia Stampe og Samira Nawa ville levere varen. Men indtil nu har regeringsdeltagelsen tilsyneladende haft en dæmpende effekt på deres engang så hyppige udlændingepolitiske udbrud.
Nu lugter oppositionen dog blod, da der for første gang er opstået en lille udlændingepolitisk sprække i regeringen.
Del:
