Mikroeventyr. På opdagelse i de indre egne, et landskab med dybe hemmeligheder, frygt og pragt.

At svare ærligt

Klokken er ni om morgenen, og jeg trækker et stift højreben efter mig ud mod DR Byen. For fem uger siden faldt jeg over et cykelstativ og ramte brostenene som et tungt træ i skoven. Et gammelt ét uden grene at tage fra med. Men hellere halte tre kvarter ad trafikerede boulevarder end at stige ned i det underjordiske og tage metroen til døren på seks minutter.

Fremme ved DR Byen venter en belønning: Nødudgangen står åben, man kan gå lige ind, slippe for svingdøren, og jeg får også receptionisten til at lukke mig videre ind i huset ad bagvejen i stedet for de modbydelige små lukkede sikkerhedssluser, alle andre skal igennem. De ligner kropsnære glasbeholdere til folk, der vil fryses ned eller til Mars. Værten Karen Secher kommer ned og henter mig, vi skal tale om de såkaldte Marcel Proust-spørgsmål som opvarmning til den franske forfatters 150-års fødselsdag den 10 juli.

pesd
(f. 1960) er forfatter og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har skrevet i alle avisens sektioner siden 1990 og trives bedst uden faste stofområder. Skrev sin første bog København. Folk og kvarterer i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.

Andre læser også