Da Frankrig i løbet af tre uger i januar 2013 med en styrke på blot 3.000 mand ikke blot bremsede islamisternes fremmarch i Mali, men faktisk besejrede dem uden at miste en eneste soldat, var der ingen grænser for sejrsrusen i Paris.

Og fem år efter vil de fleste i Paris kalde de fransk-anførte operationer i det ludfattige land ubetingede succeser. Ikke mindst fordi den fem år lange intervention foreløbig kun har kostet 20 franske soldater livet.