Samfund

Essay. De tager fejl, hvis De tror, at mennesket udgør evolutionens højdepunkt, forklarer Lone Frank. Se blot på lemuren. Eller rotten. Eller sølvfisken. Eller ...

Ædlere skabninger

lofr

Det er ikke sjældent, jeg på forskellig vis bliver beskyldt for misantropi. I tråde på Facebook for eksempel eller når min redaktør midt i en samtale om verdenssituationen i almindelighed udbryder: »Jamen, du kan jo ikke lide mennesker, Lone Frank!«

Jo, et lille udvalg af dem synes jeg vældig godt om, men jeg tilstår straks, at jeg ikke lider af den homo sapiens-romanticisme, som er så udbredt. Menneskearten er på mange måder ikke noget at klappe af. Bevares, vi kan prale af overlegen kognition og et veludviklet sprog, men dét, vi alt i alt bruger begge dele til, kalder ikke altid på beundring.

lofr
Lone Frank
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.
lofr@weekendavisen.dk