En københavnergade. Fra elendighed, øretæver, 35 værtshuse og sammenhold til »deodorantisering«, caféer, gadefest og litteraturfestival. Ny bog fortæller historien om...
1366 Nansensgade
Nansensgade er opkaldt efter Hans Nansen, Frederik 3.s trofaste borgmester i København gennem svenskekrigene, hvor han beroligede borgerne og optrådte moderat heltemodigt ved at skyde en svensk korporal i ryggen under Stormen på København i 1659. Ironisk nok er gaden anlagt i 1873 oven på resterne af selvsamme voldanlæg, som holdt svensken og andet pak ude, ligesom en af gadens mest populære caféer indrettet i et af fortidens brune værtshuse er svensk. Ikke ved musketerild og sabelhug skulle dansken overgive sig, men ved pytipanna og tyttebærsylt.
Nansensgade strækker sig fysisk fra Gyldenløvesgade til knækket ved Bartholinsgade tværs hen over »de Venders og de Goters« gader. Nummer 1 er Dannerhuset – påmalet de knyttede næver i kvindetegn på vinduerne af 300 slumstormende feminister i 1979 – som grevinde Danner lod opføre i 1873 for »trængende Fruentimmer af Arbejderklassen«. Nansensgades Beboerforening var aktivt medvirkende til, at det ramponerede hus blev fredet og istandsat. I modsatte ende ligger det byzantinske kommunehospital indviet i 1863 af Grevinde Danners mand, kuglerunde Frederik 7., som ankom fra Rosenborg Slot hen over de nys nedbrudte volde til det spritnye hospital på en lille pony.
Del:
