Podcast

Weekendavisens Hjemmeskole

For at give adspredelse til matrikellivet under nedlukningen introducerer vi nu Weekendavisens Hjemmeskole. Hver uge giver én gæstelærer fem små lektioner om det, de ved mest om og har lyst til at fortælle om. Så De ikke sumper hen under hjemmelivet.  Bliv klogere på fem polarekspeditioner med geolog Minik Rosing, på fem store russiske komponister med Frederik Cilius eller på fem klaverkoncerter med pianist Kathrine Gislinge.

Alle episoder

  • Lykke-Per blev Carsten Jensens livsledsager

    Forfatter Carsten Jensen stiftede bekendtskab med Henrik Pontoppidans Lykke-Per, da han var 14 år. Allerede dengang var der noget genkendeligt i Lykke-Pers udlængsel og idéen om, at man skal blive til noget i livet. Romanen gav ham ikke en opskrift på, hvordan han selv burde leve sit liv, men han kunne spejle sig i Lykke-Pers respektløse distance til alt det vedtagne. I dag har han samme syn på udnævnte autoriteter, som Lykke-Per havde på etatsrådet.
    Forfatter Carsten Jensen stiftede bekendtskab med Henrik Pontoppidans Lykke-Per, da han var 14 år. Allerede dengang var der noget genkendeligt i Lykke-Pers udlængsel og idéen om, at man skal blive til noget i livet. Romanen gav ham ikke en opskrift på, hvordan han selv burde leve sit liv, men han kunne spejle sig i Lykke-Pers respektløse distance til alt det vedtagne. I dag har han samme syn på udnævnte autoriteter, som Lykke-Per havde på etatsrådet.

  • Mary Shelley skrev andet end 'Frankenstein'

    Navnet Mary Shelley får nok de fleste til at tænke på Frankenstein og hans monster. Det er dog ikke den eneste af hendes bøger, der er værd at læse. Og særligt en er meget aktuel netop nu. The Last Man er en fremtidsroman fra 1826, der foregår i en nu forholdsvis nær fremtid fra 2070 til 2100. En pestpandemi har ramt jorden og lader kun et eneste menneske overleve. The Last Man har aldrig for alvor fået succes, og forfatter Carsten Jensen har da heller aldrig mødt nogen, der har læst den. Men nu, hvor vi faktisk står midt i en pandemi, er den igen blevet højaktuel. 
    Navnet Mary Shelley får nok de fleste til at tænke på Frankenstein og hans monster. Det er dog ikke den eneste af hendes bøger, der er værd at læse. Og særligt en er meget aktuel netop nu. The Last Man er en fremtidsroman fra 1826, der foregår i en nu forholdsvis nær fremtid fra 2070 til 2100. En pestpandemi har ramt jorden og lader kun et eneste menneske overleve. The Last Man har aldrig for alvor fået succes, og forfatter Carsten Jensen har da heller aldrig mødt nogen, der har læst den. Men nu, hvor vi faktisk står midt i en pandemi, er den igen blevet højaktuel. 

  • En usædvanlig roman fortalt af en død kvinde

    Carsten Jensen kan ikke forklare, hvorfor han så sent er gået i gang med svenske Sara Stridsbergs forfatterskab. For hun er en helt fantastisk forfatter, der tilmed er levet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. I dagens Hjemmeskole dykker han ned i Kærligheden Antarktis fra 2019. Det er en usædvanlig roman, hvor fortælleren er en myrdet kvinde, der fortæller sin historie fra den anden side. Siden hendes bror døde som barn, mens hun havde ansvaret for ham, har hun befundet sig på kærlighedens Antarktis, et isfjeld, hvor kærligheden er frosset inde.
    Carsten Jensen kan ikke forklare, hvorfor han så sent er gået i gang med svenske Sara Stridsbergs forfatterskab. For hun er en helt fantastisk forfatter, der tilmed er levet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. I dagens Hjemmeskole dykker han ned i Kærligheden Antarktis fra 2019. Det er en usædvanlig roman, hvor fortælleren er en myrdet kvinde, der fortæller sin historie fra den anden side. Siden hendes bror døde som barn, mens hun havde ansvaret for ham, har hun befundet sig på kærlighedens Antarktis, et isfjeld, hvor kærligheden er frosset inde.

  • En uelskets testamente

    Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman. Selvom det er en skræmmende bog om ensomhed, mener ugens gæstelærer, Carsten Jensen, at den kan gøre læseren bedre til at forstå andre. Kort efter udgivelsen af Aracoeli forsøgte Morante at begå selvmord. Hun havde nok altid følt sig uelsket, og derfor kan bogen læses som en uelskets testamente. Sådan en bog har vi brug for at læse, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en håndbog til uelskede mennesker.
    Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman. Selvom det er en skræmmende bog om ensomhed, mener ugens gæstelærer, Carsten Jensen, at den kan gøre læseren bedre til at forstå andre. Kort efter udgivelsen af Aracoeli forsøgte Morante at begå selvmord. Hun havde nok altid følt sig uelsket, og derfor kan bogen læses som en uelskets testamente. Sådan en bog har vi brug for at læse, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en håndbog til uelskede mennesker.

  • Tolstoy tager os alvorligt

    Carsten Jensen var bare 13 år, da han besluttede sig for at kæmpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred. Han havde i sin mors Søndags-B.T. læst om et amerikansk geni, der havde læst romanværket allerede som 12-årig. »Jeg kan næsten nå det,« tænkte 13-årige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni. Da forfatteren 40 år senere læste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge læsninger havde været dødsscener, der havde gjort indtryk på ham. Som voksen blev han skræmt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs møde med døden, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til døden end ældre. Ved begge læsninger følte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt særlig evne til at få sine læsere til at føle sig kloge uden at være belærende.
    Carsten Jensen var bare 13 år, da han besluttede sig for at kæmpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred. Han havde i sin mors Søndags-B.T. læst om et amerikansk geni, der havde læst romanværket allerede som 12-årig. »Jeg kan næsten nå det,« tænkte 13-årige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni. Da forfatteren 40 år senere læste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge læsninger havde været dødsscener, der havde gjort indtryk på ham. Som voksen blev han skræmt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs møde med døden, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til døden end ældre. Ved begge læsninger følte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt særlig evne til at få sine læsere til at føle sig kloge uden at være belærende.

  • Kan vi undgå temperaturstigninger på mere end 2 grader?

    Med Paris-aftalen nåede det internationale samfund langt i klimakampen, og når verdens ledere mødes igen i november i Glasgow til COP 26, når de forhåbentligt et skridt videre. Groft sagt er alle verdens lande enige om, at verden skal være CO2-neutral i 2030, og at de globale temperaturer ikke må stige mere end 2 oC fortæller ugens gæstelærer, historiker og tidligere diplomat Bo Lidegaard. Problemet er bare, at den ellers ambitiøse Paris-aftale ikke er ambitiøs nok, hvis de mål skal nås. Spørgsmålet er så, om verdens lande tilsammen byder ind med målsætninger, der er store nok, i Glasgow. Bo Lidegaard er i tvivl.
    Med Paris-aftalen nåede det internationale samfund langt i klimakampen, og når verdens ledere mødes igen i november i Glasgow til COP 26, når de forhåbentligt et skridt videre. Groft sagt er alle verdens lande enige om, at verden skal være CO2-neutral i 2030, og at de globale temperaturer ikke må stige mere end 2 oC fortæller ugens gæstelærer, historiker og tidligere diplomat Bo Lidegaard. Problemet er bare, at den ellers ambitiøse Paris-aftale ikke er ambitiøs nok, hvis de mål skal nås. Spørgsmålet er så, om verdens lande tilsammen byder ind med målsætninger, der er store nok, i Glasgow. Bo Lidegaard er i tvivl.

  • Det grønne kapløb

    Der foregår i disse år et slags grønt kapløb mellem USA, Kina og EU. Alle vil gerne være førende på den grønne omstilling, men alligevel er det ikke lige til at forhandle internationale klimaaftaler på plads. Både USA og Kina er sandsynligvis klar til at forhandle om ambitiøse klimamål, når verdens ledere i efteråret mødes i Glasgow til COP 26. Spørgsmålet er bare, om vi europæere er klar til at se igennem fingre med Kinas brud på menneskerettighederne og deres forhold til Hong Kong, når vi sætter os ved forhandlingsbordet. For hvis EU insisterer på at løse de værdimæssige uenigheder, før der kan tales klimapolitik, strander forhandlingerne nok der, vurderer gæstelærer Bo Lidegaard. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.
    Der foregår i disse år et slags grønt kapløb mellem USA, Kina og EU. Alle vil gerne være førende på den grønne omstilling, men alligevel er det ikke lige til at forhandle internationale klimaaftaler på plads. Både USA og Kina er sandsynligvis klar til at forhandle om ambitiøse klimamål, når verdens ledere i efteråret mødes i Glasgow til COP 26. Spørgsmålet er bare, om vi europæere er klar til at se igennem fingre med Kinas brud på menneskerettighederne og deres forhold til Hong Kong, når vi sætter os ved forhandlingsbordet. For hvis EU insisterer på at løse de værdimæssige uenigheder, før der kan tales klimapolitik, strander forhandlingerne nok der, vurderer gæstelærer Bo Lidegaard. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

  • Da klimatosserne indtog EU

    »Det her er vores 'mand på månen'-øjeblik.« Med de ord blev European Green Deal, EU's grønne handlingsplan, præsenteret. Efter parlamentsvalget i 2019, hvor de grønne partier fik markant opbakning, stod det klart, at europæerne forventede, at EU stod sammen i klimakampen. Løsningen blev European Green Deal, hvori medlemslandene har forpligtet sig på i gennemsnit at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden 2030. Og netop sådanne delmål er vigtige, hvis vi vil redde klimaet, fortæller gæstelærer Bo Lidegaard i dagens lektion.
    »Det her er vores 'mand på månen'-øjeblik.« Med de ord blev European Green Deal, EU's grønne handlingsplan, præsenteret. Efter parlamentsvalget i 2019, hvor de grønne partier fik markant opbakning, stod det klart, at europæerne forventede, at EU stod sammen i klimakampen. Løsningen blev European Green Deal, hvori medlemslandene har forpligtet sig på i gennemsnit at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden 2030. Og netop sådanne delmål er vigtige, hvis vi vil redde klimaet, fortæller gæstelærer Bo Lidegaard i dagens lektion.

  • En usædvanlig alliance lå bag Parisaftalen

    USA nåede at være ude af Parisaftalen et par måneder, inden Biden som nytiltrådt præsident brugte sin første arbejdsdag på at melde landet til igen. Trump var stor modstander af den internationale klimaaftale, som ellers i den grad blev lavet på USA's principper, da den blev indgået i 2015. Til COP 15 i København i 2009 kom man frem til en model for en klimaaftale, hvor hvert land selv skulle komme med et bud på, hvordan de kunne være med til at nedbringe den globale opvarmning. Inden topmødet i Paris besøgte daværende præsident Obama den kinesiske præsident, og sammen blev de enige om, hvad de ville byde ind med. Dermed lagde de barren for resten af verdens lande. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.
    USA nåede at være ude af Parisaftalen et par måneder, inden Biden som nytiltrådt præsident brugte sin første arbejdsdag på at melde landet til igen. Trump var stor modstander af den internationale klimaaftale, som ellers i den grad blev lavet på USA's principper, da den blev indgået i 2015. Til COP 15 i København i 2009 kom man frem til en model for en klimaaftale, hvor hvert land selv skulle komme med et bud på, hvordan de kunne være med til at nedbringe den globale opvarmning. Inden topmødet i Paris besøgte daværende præsident Obama den kinesiske præsident, og sammen blev de enige om, hvad de ville byde ind med. Dermed lagde de barren for resten af verdens lande. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

  • Verdensordenen ændrede sig i et mødelokale i Bella Center

    Klimakonferencen COP 15, der blev afholdt i december 2009 i Bella Center i København, huskes primært for kaotiske scener. Og nok var det kaotisk, men det var også et afgørende vendepunkt i international politik, fortæller historiker og daværende embedsmand Bo Lidegaard, der er ugens gæstelærer. Da forhandlingerne var gået allermest i hårdknude, tog Barack Obama sagen i egen hånd og satte sig sammen med Kinas premierminister og skrev aftalen færdig. Aftalen blev først underskrevet året efter i Cancun, men i det rum blev en ny verdensorden til. En verdensorden, hvor USA ikke længere kunne diktere slagets gang, og hvor Kina ikke kunne gå op mod USA alene. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.
    Klimakonferencen COP 15, der blev afholdt i december 2009 i Bella Center i København, huskes primært for kaotiske scener. Og nok var det kaotisk, men det var også et afgørende vendepunkt i international politik, fortæller historiker og daværende embedsmand Bo Lidegaard, der er ugens gæstelærer. Da forhandlingerne var gået allermest i hårdknude, tog Barack Obama sagen i egen hånd og satte sig sammen med Kinas premierminister og skrev aftalen færdig. Aftalen blev først underskrevet året efter i Cancun, men i det rum blev en ny verdensorden til. En verdensorden, hvor USA ikke længere kunne diktere slagets gang, og hvor Kina ikke kunne gå op mod USA alene. Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Følg podcasten