Kronik. Mens verdens trusler tager til, brugte danske politikere valgkampen på at diskutere grisevelfærd og drikkevand. Sådan bliver man en bedrevidende og forsvarsløs nation.
Selvbedragets pris
Grisevelfærd og drikkevandskvalitet. Det var, hvad vi kunne svinge os op til i valgkampen. Mens vi således døser hen, buldrer verden derudad. Vi har allerede tabt meget terræn, bemærkelsesværdigt hurtigt.
Da Francis Fukuyama erklærede historien for overstået i starten af 90erne, lyttede vi tryllebundne: Demokrati og menneskerettigheder ville udbredes til hele verden. Krig ville være en saga blot. Økonomien kunne styres, to-tre procent vækst til de vestlige økonomier, højere vækst til udviklingslandene, der ville »catche up«. Kulturerne ville blande sig mod et optimalt mix. De tilbageværende problemer var global opvarmning, fattigdom, racisme og ulighed.

