Læserbreve

Hvid jul I

Bent Meier Sørensen, professor ved Handelshøjskolen i København

Sidste uges artikel om journalist Christian Bennikes kokainrus (WA #49) er en ansvarspådragende falliterklæring for Weekendavisen. I stedet for at undersøge årsagerne til det voldsomt stigende kokainmisbrug i Danmark leverer avisen en servil instruktion i, hvordan enhver let og ustraffet kan begynde at indtage stoffet.

Vi belæres om, hvordan man kan bestille stoffet, undvige politiet og derefter indtage det under tilsyneladende ordnede forhold. Et triptip fra artiklen: Sørg for, at »børnene er hos deres mor«. I virkelighedens verden er børn dog ikke altid hos deres mor. Mine sønner på 11 og 13 år oplever ved højlys dag på Frederiksberg at få tilbudt stoffer, inklusive opioider, og vi står bestemt ikke alene med det problem i Danmark.

Indtagelse af kokain er stærkt vanedannende, og i dag kan der være opioider iblandet stoffet. Dermed bliver det mange gange stærkere og endnu mere livsfarligt at indtage. Var Bennikes trip endt på den måde, ville hans børn for altid kun kunne være hos deres mor.

At Weekendavisen støtter almindeliggørelsen af kokainmisbrug, er en forkastelig redaktionel strategi i en tid, hvor importen af ekstremt virksomme stoffer som fentanyl og tramadol eksploderer. Det USA, hvor mange storbyers centre er befolket af opioidafhængige zombier, tjener som advarsel.

Hvid jul II

Sigurd W.J. Have, cand.public og kommunikationskonsulent

Christian Bennikes artikel »Hvid jul« (WA #49) i Weekendavisen rejser flere vigtige spørgsmål om journalistisk praksis og etik, idet journalisten selv indtager kokain for at tilføje et førstehåndsperspektiv til artiklen. Dette valg må nødvendigvis afføde kritiske overvejelser, som er essentielle for debatten om ansvarlig journalistik.

Idet Bennike bevidst bryder loven ved at købe og indtage et ulovligt stof, udfordrer han grundlæggende etiske standarder inden for journalistikken. Denne handling kan kun opfattes som en unødvendig risiko, der underminerer både hans og Weekendavisens troværdighed.

Journalistens personlige erfaring tilføjer ikke væsentlig ny indsigt, som ikke kunne opnås gennem eksisterende forskning eller interviews med ekspertkilder og »weekendkrigere«, som de kaldes i artiklen. Det er derfor svært ikke at opleve artiklen som et selviscenesættende projekt, hvor Bennike associerer sig selv med rockstjerner som The Weeknd.

Bennikes beslutning om at indtage kokain som en del af sin journalistiske undersøgelse er både kontroversiel og problematisk. Der er således en risiko for, at artiklen fremstår som sensationsjournalistik snarere end en seriøs undersøgelse. Hans personlige oplevelse fylder for mig at se uforholdsmæssigt meget i artiklen og tager dermed fokus fra de vigtige pointer, som også findes i artiklen.

I stedet for at fremme en informeret debat om emnet risikerer Bennikes og Weekendavisens tilgang at overskygge og trivialisere de væsentlige diskussioner om de reelle udfordringer, der er knyttet til kokainbrug i samfundet. Og det er ærgerligt.

Hvid jul III

Thomas Brinck, psykiater

I sin artikel om kokain (WA #49) beskriver Weekendavisens Christian Bennike mange af de skadevirkninger, kokain kan have: følelsen af dyb meningsløshed, følelsesløshed over for normale glæder (for eksempel at se børn lege), en årelang følelse af tomhed og deroute. Herudover de afledte skader: kriminalitet, politiske mord, mordbrand og sadistisk vold.

Ikke desto mindre vælger Bennike at beskrive og demonstrere andre af kokainens psykologiske effekter gennem sin egen rus: Han idealiserer den kunstigt skabte beruselse, romantiserer kendte kunstneres misbrug, bagatelliserer forbruget og devaluerer traditionelle værdier som sekundære i forhold til den rus, kokain giver.

Alene første afsnit (»... om et par timer skal jeg til luciaoptog i børnehaven, men inden da skal jeg nå at købe coke«) ville her i Norge, hvor jeg arbejder som psykiater i misbrugsbehandlingen, ifølge vores jurakyndige psykolog, have udløst en »bekymringsmelding« til de sociale myndigheder og sandsynligvis en opfølgning med krav om afholdenhed og urinprøver for ikke at miste forældreretten.

Derved bliver der en udtalt diskrepans mellem temaets alvorlighed og Bennikes egne handlinger, og han demonstrerer derigennem endnu et karakteristisk træk ved misbrugeren, nemlig den manglende evne til at tage noget eller sig selv alvorligt. Jeg mener, Weekendavisens redaktion burde have standset denne type skadelige og holdningsløse journalistik, som kommer til at virke som en accept af og reklame for hårde stoffer.

Hvid jul IV

Mikael Saeedzadeh, statskundskabsstuderende

Man får lyst til at tage en bane coke, når man har læst Christian Bennikes artikel »Hvid jul« (WA #49) om kokainens eksplosive fremmarch. På trods af, at journalisten undervejs i sin artikel fortæller om cokens skyggesider – drab, depression og finansiering af organiseret kriminalitet – fremstår stoffet forbløffende harmløst i hans skildring.

Det lyder jo fedt at blive kvikket lidt op, ikke? Alkohol er jo efterhånden så trivielt. Og selvom man efter sigende kan få »uhyggelige kokaintømmermænd«, vågner Bennike op dagen derpå og har det »overraskende fint«.

Så det lyder altså ikke som nogen svær sag at prøve en bane coke. Heller ikke når man tager i betragtning, hvor normaliseret coke tilsyneladende er blevet. Alle tager det, og alle musikere synger jo om det. Normaliseringen bidrager Bennike til, når han fortæller, at han giver nummeret på en pusher videre til en cokehungrende nordmand.

Jeg har ikke nogen grund til at betvivle, at Bennike og Weekendavisen tegner et sandfærdigt billede af cokeverdenen. Men jeg synes, at man som avis bevæger sig ud i en gråzone ved at skildre det på gonzojournalistisk vis, for woops: Nu sidder jeg, en trofast, ung læser med verden for mine fødder, og tænker på alt det, jeg går glip af. Heldigvis er jeg fornuftig nok til ikke at blive moralsk depraveret.

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdninger. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.