Jeg stod foran Bismarck i Hamburg. Den 35 meter høje statue af Jernkansleren i rustning med et trukket sværd var dækket af graffiti. Det rimede med de unge mænd, der, da jeg bad dem om at samle det skrald op, de havde kastet foran mig på gaden, svarede med deres nyfundne sproglige kompetence: Ich ficke deine Mutter!

Da jeg havde klatret op ad trappen, var det, som om energien var drænet fra mine fodsåler, og jeg satte mig ned ved Bismarcks fødder og stirrede blindt ud i den smukke sommeraften, hvor fuglesang blev akkompagneret af de første basriffs fra natklubberne i St. Pauli. Til sidst faldt mit blik på et stykke graffiti. Det var lille og præcist, udført med sort sprittusch. Alles verloren. Alt er tabt. Ordene slog mig. De virkede som en slags konklusion. Jeg var på vej nordpå efter at have deltaget i den årlige Unternehmertag ved Tegernsee i Bayern.