Verden er et ubehageligt sted. Det har vi efterhånden måttet sande her i Europa. Udover at stå med en krig i Ukraine mod Rusland og et revanchistisk Kina, der står på spring, har vore gode venner på tværs af Atlanten i deres nyeste sikkerhedspolitiske strategi møjsommeligt opregnet alle vores udfordringer og gjort det aldeles klart, at Europa risikerer at være alene hjemme, skulle klare sig selv og endda også selv tage opvasken. Det er en opgave, der er lige så nødvendig, som den er monumental. Så langt er de fleste enige.

Men spørgsmålet er, hvordan vi i Europa kan løse den opgave? Når alt omkring os synes i opbrud, er det for de fleste naturligt at vende sig mod det, vi har og kender: EU. Men det er bare langtfra givet, at vores velkendte union med alt sit maskineri og alt sit væsen er den rette til at løfte den opgave.