Kronik. Hvad skal der blive af det vestlige menneske i et forfaldent, traditionsløst og eksistentielt udpint Vesten? Houellebecq messer for tiden sit melankolske svar til koncerter på La Scala.
En apokalyptisk finale

Boulevard Strasbourg er fuld af støj og skrald denne aften i Paris. En ambulance kan ikke komme igennem den tætte trafik og holder stille lige ud for os med øredøvende udrykningssirene på. Nogle har stillet stinkende affaldsposer fra sig ved fortovskanten. Hver anden butik sælger billige kufferter, e-cigaretter eller kopivarer. Blandt kvinderne i den tætte vrimmel på det brede fortov er mange indhyllede i tørklæder og langærmede dragter, der ikke tillader synet af hverken hårpragt eller hud på armene. Vi passerer en roma-mor, der sidder med sit barn og tigger, og for hver tiende meter ligger der en gammel franskmand med læderhud og lange skægstubbe på et papstykke og suger bedøvelse ud af en spiritusflaske. En overgearet type står midt i det hele og råber provokerende kommentarer ad de forbipasserende.
Vi er med høje forventninger på vej til koncert med Michel Houellebecq, den verdensberømte forfatter, der for nylig har udgivet et album sammen med musikeren Frédéric Lo, og som i den anledning nu i foråret giver en serie koncerter i Paris. Hvordan vil den kejtede og indadvendte franske skandaleforfatter klare at skulle stå på en scene med et rockband og fremføre sine digte?


