Samuel Johnson sagde engang, at intet er så effektivt til at fokusere en mands opmærksomhed som udsigten til, at han skal henrettes om to uger. Det skulle da lige være en politikers udsigt til måske at kunne komme i regering. Eller måske ikke.

Dermed har vi også svaret på det spørgsmål, som medier og politiske fjender har turneret med i månedsvis, og som man rimeligvis må begynde en obduktion af det borgerlige Danmarks igangværende valgkamp med: Kan partierne i »blå blok« – hvem de så end er i praksis – overhovedet finde sammen efter folketingsvalget?