Kære læser

Da Iran sendte missiler mod Israel midt i juni, søgte journalist Puk Damsgård beskyttelse på bagtrappen på sit hotel i Tel Aviv.

Mens luftforsvaret buldrede udenfor midt på eftermiddagen, stod der på bagtrappen også en næsten nøgen jødisk ortodoks herre. Han var iført Crocs-sandaler og havde stukket sin Glock-pistol ned i underbukserne. Elastikken var slap, og pistolmundingen pegede faretruende direkte mod de centrale dele.

22 måneder inde i krigen efter 7. oktober er manden på hotellets bagtrappe blevet et billede på Israel, skriver Puk Damsgård på forsiden af ugens avis:

Bevæbnet til tænderne, moralsk og strategisk afklædt, men med pistolen vendt mod sig selv.

For mens Israel – efter Assad-regimets historiske fald i Syrien og med Irans tentakler i regionen skåret af – på mange måder står stærkere og sikrere end nogensinde, så hersker jungleloven i Gazas ruiner sammen med sulten, bombardementerne og desperationen. Her river Israels bulldozere systematisk beboelse i hele områder ned, mens mennesker bliver skudt, når de søger nødhjælp.

»De vestlige lande har gjort deres israelske allierede en bjørnetjeneste ved at lade et legitimt selvforsvar mod Hamas køre helt ud over kanten, og ved at støtte Netanyahus destruktion af et helt samfund og en total ansvarsfralæggelse for åbenlyse krigsforbrydelser … Den dystopiske historie om ofrene, der bliver til forbryderne, der igen bliver til ofrene, kan blive uendelig,« skriver Damsgård i sin artikel, hvor hun gør status over tragedierne i Mellemøsten.

Læs eller lyt til Puk Damsgård artikel ‘Den palæstinensiske parentes’ her.

Samtidig er Israels anseelse i verdenssamfundet på vej mod et historisk lavpunkt. Landets miserable håndtering af uddelingen af nødhjælp i Gaza er den direkte årsag, og det har ikke hjulpet på situationen, at Netanyahu nægter at anerkende, at der overhovedet skulle være tale om en sultkatastrofe, skriver Klaus Wivel på lederplads.

»Netanyahu har med Gaza for længst afsløret sin rådvildhed,« skriver Wivel, men i tirsdags udsendte en række arabiske lande en plan, Israels premierminister burde gribe frelsende ud efter. Den viser nemlig en udvej.

Læs eller lyt til Klaus Wivels leder ‘Exitstrategien’ her.

I mine personlige anbefalinger fra ugens avis skal vi læse om noget helt, helt andet. Vi starter med en trend, som jeg med en rødhårets blege hud må erkende, at jeg aldrig kommer til at kunne tage del i. Tan lines er nemlig tilbage, og Sarah von Essen har skrevet en vidunderlig tekst om, hvad de siger om vores tid.

Venlig hilsen

Simon Ejbye Schmidt
Nyhedsbrevsredaktør