Tour – dag 12. Måske er det for tidligt at sige, at Vingegaard har tabt det hele, men det er for sent at blive overrasket over niveauforskellen på ham og Pogacar.
Nyhedsbrev: Alene med sig selv
Originalfoto: Martin Divisek, Scanpix. Collage: Simon Ejbye Schmidt
Læs hele Brian Nygaards analyse af 12. etape på Weekendavisens hjemmeside her.
Kære læser
Man ville have talt forkert, hvis man troede, at det blot var 11 dage, vi havde ventet på at se, hvad der ville ske på den tolvte. For man skal lægge et år oveni. Fra summen af de steder, hvor Tadej Pogacar gjorde det umuligt for Vingegaard at genvinde løbet sidste år til nu, et år senere, hvor danskeren er skadefri og i storform, har kastet alt ind på at slå igen og tage Touren tilbage.
Tilløbet havde i første omgang udformet sig som et stormløb på Tadej Pogacars hold, som Vingegaards mandskab stort set har brugt hver eneste lejlighed på at presse i bund, så sloveneren skulle fægte alene og i bedste fald gøre det mod to. En til at distrahere – Matteo Jorgenson – og en til at profitere, Jonas Vingegaard.
Måske har ventetiden i virkeligheden været 360 dage, hvis vi regner fra Tourens sidste dag i 2024 til Hautacam-etapen i går. Så lang tid har cykelverdenen, dem, der bebor den, og dem, der ser på kloden rundt, gispet efter at få et svar udmålt i tid og ansigtsudtryk. Alt andet indtil da har været mellemregninger, statusopdateringer, drillerier og – skulle det så vise sig – en katastrofal forregnelse af opgavens omfang for Visma-Lease a Bikes vedkommende.
Spekulationerne var på deres højeste i det hollandske holds favør, allerede inden det gik løs, ikke mindst efter Pogacars møde med asfalten i forgårs. Så blandt de mest presserende spørgsmål, Vingegaards hold skulle ud at finde meget konkrete svar på, var totaliteten af slid, målt som effekt af den terrortons, de havde budt feltet og UAE, fraværet af Joao Almeidas spolende redningsben i Pogacars forsvar, og hvor ilde tilredt den forsvarende mester var efter sit styrt. Og som en uventet bonus gik der sågar vedvarende rygter om, at han var blevet småsyg med noget af det samme, som havde sendt Pavel Sivakov under niveau en halv snes dage.
Et fornuftigt udgangspunkt, skulle man mene, og det ville også alt sammen have været rigtigt, hvis det ikke var forkert.
Læs resten af min analyse af 12. etape her.
Kærlig hilsen
Kender De nogle, som burde læse med? Så send gerne mit nyhedsbrev videre til dem, og sig, at de kan skrive sig op til at modtage det lige her.
Del:
