Dagen ifølge Ole Nyeng

Kære læser

Så kom regeringsdannelsen – nogle få minutter før nyhedsbrevets deadline. Virkelig god timing, Mette F.! Den indeholder nogle få kæmpeoverraskelser, som for eksempel at den københavnske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, hentes ind i regeringen som social- og boligminister. En erkendelse af, at »hun står virkelig svagt ved næste års kommunalvalg«, som Berlingskes Bent Winther er så elskværdig at påpege. Den hidtidige minister Pernille Rosenkrantz-Theil formodes med sin større karisma og fortid på den yderste venstrefløj at være et bedre bud som stemmesluger i den dybrøde kommune. 

Også udnævnelsen af Caroline Stage Olsen, Lars Løkkes særlige rådgiver, til ny minister for digitalisering, hvor hun afløser Marie Bjerre, der nu bliver europaminister, ses som en overraskelse. Mere ventet var det, at skatteminister Jeppe Bruus får den udfordring at lede det nye Ministerium for Grøn Trepart. Han afløses som skatteminister af Rasmus Stoklund, hvis rolle som socialdemokratisk værdikriger så formentlig er ovre for denne gang.

Mine gode kolleger Hardis og Mortensen vil senere i dag komme med deres analyse af regeringsomdannelsen.

Og nu til dagens øvrige hovedhistorier:

1. Problemet med Dan J.

Allerede i går kendte vi navnet på Danmarks nye EU-kommissær: Dan Jørgensen.

Sagligt set er der intet at udsætte på Jørgensen: Han har stor erfaring som medlem af Europa-Parlamentet 2004-13, fødevareminister 2013-15 og klima- og energiminister 2019-22, og han har de sidste par år været minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Men der er to problemer. 

1: Han er en mand – og det er problematisk, når nu kun syv af de 24 medlemslande, der indtil nu har indstillet en kandidat, har nomineret en kvinde, og når nu kommissionsformand von der Leyen har fuldstændig balance mellem kønnene som sin målsætning. Hendes eneste mulighed for at afbøde den skæve kønsfordeling vil være at give kvinderne de mest magtfulde poster.

Og 2: Den post, han ville være selvskrevet til – klimakommissær – går uden tvivl til en endnu stærkere kandidat fra et større land: spanske Teresa Ribera, der har været sit lands minister for økologisk omstilling siden 2018.

Der er den mulighed, at klimakommissærposten splittes op, og at Jørgensen kan få en del af domænet – men uden tvivl med Ribera som overhund. Eller at den danske kandidat kan overtage den noget mere tekniske post som energikommissær. Eller måske kommissær for udviklingssamarbejde – ikke nogen tung post.

Vi får se. Under alle omstændigheder må vi nok vænne os til, at Danmark ikke får samme magtfulde position i Kommissionen, som vi har haft med Margrethe Vestager, selvom hendes status som Kommissionens højt besungne bekæmper af techmonopoler er falmet en anelse på det seneste – se Søren Villemoes' portræt af hende i Weekendavisen. 

2. Techentreprenører i knibe

Og apropos techgiganter har fængslingen af Pavel Durov, den russiskfødte grundlægger og leder af platformen Telegram, sendt kæmpedønninger gennem miljøet.

Durov, der blev anholdt lørdag aften i Paris, blev sat på fri fod igen onsdag – mod en kaution på fem millioner euro. Men han blev samtidig sigtet for seks kriminelle forhold, blandt andet at lede en onlineplatform, der »gør organiserede grupper i stand til at iværksætte ulovlige transaktioner«, blandt andet »distribution af børnepornografi, trafficking og narkotikahandel«. Han sigtes også for at modsætte sig samarbejde med myndighederne i deres kamp mod denne kriminalitet.

Telegram, der blev stiftet i Dubai, efter at Durov forlod Rusland i 2014, har hidtil gået noget under radaren, selvom platformen har 900 millioner brugere verden over. Men anklagerne mod Telegram er i princippet de samme, som lejlighedsvis rettes mod andre store platforme som Facebook, X og TikTok – nemlig at selskaberne i alt for ringe omfang griber ind over for kriminelt eller hadfremkaldende indhold på deres platforme.

X-ejer Elon Musk var da heller ikke sen til at komme Durov til undsætning. »Det er 2030 i Europa, og du bliver henrettet for at like et meme,« skrev han på sin X-konto under hashtagget #FreePavel. Den højreorienterede talkshowvært Tucker Carlson, der tidligere i år har interviewet Durov, mener, at hans arrestation var »en advarsel til enhver platformejer, der nægter at censurere sandheden på befaling af regeringer og efterretningstjenester«.

Om Durovs bemærkelsesværdige liv kan man med fordel læse i denne artikel i The New York Times. 

3. Italiensk strandetikette

Badesæsonen er ved at lakke mod enden i Danmark, men i Italien er det peak season. Og dermed også højsæson for de sædvanlige italienske bataljer om, hvem der har adgang til hvilke strande, og hvordan man opfører sig, når man er der.

I årtier har det været tradition, at italienske storfamilier – og her taler vi virkelig om stor – mødes på strandene tidlig formiddag medbringende bakker af lasagne, skaldyrspasta, blæksprutte, tun, rejer, porchetta og så videre. For ikke at tale om telte, pander og gryder, bærbare gasgrillovne og literflasker med olie. Kønsrollerne er intakte: Det er kvinderne, der står for madlavningen, mens mændene sidder på de medbragte plasticstole og spiller kort. Snart syder og sprutter det fra det medbragte køkken, og duften af hvidløg og grillet blæksprutte breder sig.

De seneste år har denne tradition imidlertid ført til flere og flere konflikter med de private strandklubber, der er skudt op i store dele af landet. Der er generelt fri adgang til strandene i Italien, men klubberne kan forbyde folk at tage deres egen mad med – og det gør de i stigende grad, med utallige sammenstød til følge. »Apulien: Den store strandpicnickrig« hedder for eksempel en overskrift i dagbladet Corriere della Sera om tilstandene i den sydlige provins, der udgør Italiens støvlehæl. 

Advokater og politikere skændes ivrigt om, hvorvidt det er lovligt at forhindre folk i at bringe deres køkken med på stranden. Og forhærdede strandpicnicgæster, der som oftest er blandt de mindrebemidlede italienere, giver sig ikke: »Frokosten på stranden er alt, hvad vi har tilbage. At komme her er vores ret,« siger 67-årige Paolo De Tullio til The New York Times.

Med dette vil jeg ønske Dem en god sensommerdag – på stranden eller anderswo. På forhåbentlig gensyn i morgen,

Ole Nyeng

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.