Vi lever i en komediemæssigt udfordret tid. Det gælder for filmmediet, hvor kun få film, der har til hensigt at få os til at grine, får biografpremiere, men det gælder også for tv-mediet. Det lader i hvert fald til, at en af konsekvenserne af streamingrevolutionen har været, at den såkaldte sitcom ikke længere har gode vækstbetinger. For hvor man i de gode gamle flowdage havde en første sæson på 22 afsnit til at finslibe sine karakterer, har man i dag højst ti af slagsen, og det har resulteret i, at få serier rigtigt får fat, og alle i stedet genser The Office og Venner.

Det skal man have med, hvis man vil forstå reaktionen på Jury Duty, da den fik premiere i 2023. For egentlig er konceptet, der lå til grund for serien, efter alle tænkelige parametre enormt kontroversielt: Vi fulgte en retssag, hvor alle tilstedeværende var skuespillere, der altså var betalt for at spille en rolle, bortset fra ét jurymedlem, den 29-årige Ronald. Han havde godt nok indvilget i, at et dokumentarfilmhold fulgte sagen, hvilket forklarede, hvorfor der var kameraer overalt. Men derudover var han, ligesom Jim Carreys karakter i The Truman Show, en helt almindelig amerikansk borger, der var intetanende om, at han var i færd med at spille hovedrollen i en stor tv-produktion.