Anmeldelse: A Knight of the Seven Kingdoms. Bare fordi det er muligt at lave en god komedie, der foregår i Game of Thrones-universet, betyder det ikke, at det er en god idé.
Alene hjemme i Westeros
Når man lige tænker over det, er det faktisk mærkeligt, at vi gennem otte sæsoner af Game of Thrones udelukkende beskæftigede os med de i varierende grad degenererede adelsfamilier i det middelalderlignende fantasiland Westeros. Det samme gælder i øvrigt for den stadig kørende House of the Dragon, hvor man er gået 1.000 år tilbage i tiden og fortæller historien om borgerkrigen inden for den sølvblonde Targaryen-familie, der som bekendt havde tendens til incest, drageridning og vanvid, og på den måde er det vel fornuftigt, at man nu vælger at kaste lys over, hvad almuen egentlig rendte og lavede imens.
Det er den lyssindede udlægning af, hvorfor vi med A Knight of the Seven Kingdoms er tilbage i Westeros, men denne gang med fokus på folket nede i sølet. Og hvorfor vi har forladt den dystre stivstikkersæbeopera og i stedet har kastet os ud i en blanding af riddersagn og falde på halen-komedie.
Del:
