Vi skal rejse os ved den ruin, hvor vi er faldet

Vi er kørt på landet, sneen daler over brune pløjemarker og levende hegn, jorden er hård, alt er godt. Første gang tanken om en drink slår ned i os, ser vi på klokken. Den er 14.03. Det går ikke. Vi skal i gang med at rejse en bygning – et elegant og rigt dekoreret peberkagehus i 1890er-stil, to etager med skorstene, karnap, veranda og vinduer i husblas. Med det hus skal vi også genrejse os selv, for sidste gang vi prøvede, i december 2010, kostede det os 11 timers hårdt arbejde, ondt i ryggen og en formue i økologisk dej at lave en peberkageruin. Vestgavlen brød blødt sammen under sin egen vægt klokken 23.37 og trak den ene langside med sig. Tre minutter senere klarede de tonstunge tagplader resten, og kort før midnat demonterede vi vores drøm og fordelte brokkerne.

»Nu gennemfører vi med alderens overskud, tålmodighed, ingen sjusk og knap så berusede som sidst,« siger den ene halvdel af Visdommens kilde.