Trossamfund. Ingen turde tage til Aarhus og diskutere marxisme med idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz dengang i 70erne. Gud og kirke behandlede han ironisk og spottende. Sådan har Schanz det ikke længere. Martin Kongstad tog til Aarhus.
Vi har fandeme behov for noget, der løfter os
Der dufter af tjære foran Restaurant Anker, måger uden ærinde hænger i aftenluften, og det er stadig 20 grader. Aarhus Ø er ambitiøst moderne boligbyggeri og gamle restaurerede havnebygninger, og ude for enden bor Hans-Jørgen Schanz med uindskrænket udsigt over himmel og bugt. Han er professor emeritus og blev stjerne i det danske universitetsmiljø i 1973 med sin magisterkonferens, som samtidig blev forlaget Modtryks første udgivelse og bar den uforglemmelige titel: Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status. Kultskriftet blev ifølge Schanz købt af alle og læst af ingen og gjorde ham til ledende i marxistisk påvirkning af det akademiske miljø.
»Idéen var den, at Marx i sin økonomikritik havde afdækket en form for videnskabelighed, som kunne overføres til andre områder. Det mislykkedes,« fortæller han. »Samtidig var det et opgør med Moskvakommunismen og dens udlægning af Marx. Vi var overbevist om, at vi havde ret i vores kritik, men det satans var, at vi derfor mente at have ret i alt. Der blev skabt et frygteligt klima, som det tog 20 år at rette op på. Ingen københavnere turde komme til Aarhus dengang for at diskutere marxisme med Hans-Jørgen Schanz; jeg havde teorien i orden, selv om den var gal.«
Del:

