Den første del af et VM er altid fuld af blafrende forventning. Her findes stadig en blødhed og åbenhed. Kunne det blive i år? Hver eneste nation praktiserer mere eller mindre berettiget ønsketænkning, og selv de mindste ved, at en sejr, måske to, jo faktisk gør en sommer. Men som dagene går, midtpunktet krydses, og gruppespillet efterlades for det mere kyniske knockout-format, har turneringen det med at sætte sig.

I sekstendedelsfinalerne fandtes stadig mindre hold som Kap Verde, Sydafrika og DR Congo. Men herfra er det så gået, som det ofte går. Runden efter strøg værterne – USA, Mexico og Canada – ud, mens outsidere som Marokko, Schweiz og Norge sikrede sig mindeværdige resultater. Derudover satte europæerne sig vanen tro på slutrunden, denne gang med seks ud af otte hold i kvartfinalerne. Og nu – før tirsdagens og onsdagens semifinaler – synes hierarkiet mere urokkeligt end nogensinde før.