Udbryder­kongen

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Giro d'Italia. Læs mere og tilmeld Dem her.

Nogle ryttere kan klatre, andre kan sprinte, og nogle kan lidt af det hele uden aldrig rigtig at vinde. Og så er der nogle få, der udover at være blændende ryttere virkelig forstår at sejre, når de får chancen.

Sådan en rytter er UAEs ecuadorianske Jhonatan Narváez. Da han lynede i går for tredje gang i denne Giro og vandt foran Movistars veteran, Enric Mas, i Chiavari, var det så tydeligt, som noget kunne være: Han er dette løbs ubetingede udbryderkonge og på mange måder også et af de mest seværdige indslag i løbet.

Med portugisiske Afonso Eulálio i hastig nedtælling til et trøjetab senere på ugen, og med Jonas Vingegaard som en noget mere tilforladelig dominator i det hele taget, har sandsynligheden for et succesfuldt udbrud i denne Giro været høj. Men at finde og ramme dagen er en ting, noget andet er at gøre arbejdet færdigt.

På den første etape, Narváez vandt, udnyttede han, at Movistars Orluis Aular blev for ivrig og åbnede en tidlig spurt på opløbet i Cosenza. På ottende etape foretog han og Mikkel Bjerg en knibtangsmanøvre, der taktisk og fysisk satte de andre udbrydere skakmat. I går var der ikke noget at stille op for stakkels Enric Mas, der ikke kunne gøre andet end at forsøge at gøre forskellen opad.

Det er bemærkelsesværdigt, at dette års Giro er Narváez’ første løb siden Tour Down Under, hvor han udgik efter et grimt styrt med flere brækkede brysthvirvler. Han har tydeligvis timet og trænet sig i perfekt form, men der er også mere til historien om hans helt overvældende succes. Nemlig den, at UAE tidligt i løbet stod uden mål og med, hvad angår muligheder i den samlede stilling. Så det kunne lige så godt være blevet til tre uger i andres tjeneste; det viser, hvor ærgerligt det nogle gange er, når stjernegode ryttere som Narváez skal bruge deres kræfter på alt muligt andet end dem selv.

Med de store pengestærke holds voksende dominans i sporten bliver kampen om gode rytteres underskrift ofte et spørgsmål om økonomi over for personlige ambitioner. Man kan ikke fortænke Narváez i at have skiftet fra Ineos efter seks sæsoner og til UAE, hvor lønposen helt sikkert har været større på en guldrandet toårig kontrakt. Men når man tænker på, at han som 29-årig nærmest gudbenådet vindersjæl kun har vundet 18 cykelløb, er det værd at skænke en tanke, hvad det kunne være blevet til, når man nu for alvor ser ham folde sig ud.

I Tour de France sidste år var han fremragende for Tadej Pogacar og sluttede selv på 13.-pladsen uden at have misset en eneste opgave for sin kaptajn. I årene på Ineos var hans største resultat to etapesejre i Giroen, hvor han slog sin fremtidige kaptajn på en af dem og tog den lyserøde førertrøje i Torino. Nu siger rygterne, at han er på vej tilbage til Netcompany-Ineos, som holdet hedder nu. Forhåbentlig har hans bedrifter disse uger – og han er næppe færdig endnu – i så fald placeret ham højere i deres fremtidige hierarki end til at agere luksushjælperytter, hvis det ender sådan.

At vælge initiativet, sætte alt på ét bræt er en indstilling, et valg, som rytterne selvfølgelig skal bakke op med benene for at kunne udføre. Men når de gør det, er det noget af det mest fascinerende at bevidne. Når etaperne bliver kørt som Klassikere eller ligefrem små verdensmesterskaber, når ryttere på Narváez' niveau kører med om sejren, er det intenst på en anden måde end klassementskampen. Det beriger enhver Grand Tour og understreger også, hvor prestigiøst det er at vinde netop her. I et generalieblad tæller en sprintsejr eller en på enkeltstarten nøjagtigt det samme, men det er oftest meget mere intens underholdning at se finaler som den i går i Ligurien.

Den danske rytter Jakob Piil sagde engang noget til mig, jeg aldrig har glemt. Han havde vundet Tour-etapen til Marseille efter at have skabt og sidenhen angrebet fra det vindende udbrud, hvorefter han slog den italienske Fabio Sacchi på målstregen. Jeg spurgte ham, hvornår han vidste, at det var det rigtige tidspunkt at angribe, når han sad i et udbrud med muligheden for at vinde sin karrieres største sejr. »Når jeg har allermest ondt i benene, for så ved jeg, at de andre også lider.« Den slags inspirerende ord behøver ikke kun at handle om cykelløb. Så længe leve alle de udbrudsivrige.

Giro Sospeso

Undervejs, til bords, i vinkælderen og notesbøger finder jeg gamle og nye minder, der udspringer af Giroens vej gennem Italien.

Pietrasanta og kunstneren Kevin Francis Grey. Inden min familie og jeg flyttede ud til kysten i Ligurien for halvandet år siden, boede vi i mange i år den lille kunstnerenklave Pietrasanta, hvor etapen kørte igennem i går. Byens beliggenhed under marmorbjergene ved Carrara og dens højt specialiserede bronzestøberier har gjort, at den gennem mange århundreder har tiltrukket nogle af de vigtigste billedhuggere fra Michelangelo til Henry Moore. Danske kunstnere som Jørgen Haugen Sørensen, Kirsten Ortwed, Erik A. Frandsen, Sif Itona, Ditte Ejlerskov og Kaare Golles har enten boet eller arbejdet i byen, og det samme har internationale navne som Igor Mitoraj, Christian Lemmerz, Fernando Botero og Damien Hirst.

Det har været med til at gøre en ellers helt almindelig og hyggelig nok toscansk by til et noget anderledes tilløbsstykke en stor del af året. Byen er ikke, hvad den har været på grund af turismens indtog, men det er stadigvæk et dejligt sted at komme, selvom mange af de sjoveste kunstnere ikke bor der længere.

I Italien går man ud og drikker aperitivo, i hvert fald mindst nogle gange om ugen. Det er den ene eller de to drinks, man får, inden man går ud eller hjem og spiser. Aperitivo er et helt essentielt socialt ritual for lokal sladder og for at se sine venner. Torvet i Pietrasanta er stadigvæk det bedste sted, jeg kender, hvis man skal sidde på et hvilket som helst tidspunkt på året og få sig en Campari Bitter, eller hvad man nu ellers foretrækker til at komme i gang eller lukke ned.

Det var med sådan en i hånden, at jeg mødte irske Kevin Francis Grey en vinteraften på Bar Pietrasantese for mange år siden, hvor han lige var begyndt at komme i byen for at arbejde som billedhugger. Det var ikke vores fælles bekendte, interessen for gamle biler eller kunst for den sags skyld, der gjorde, at vi blev venner, det klikkede bare, og vi blev hurtigt meget tætte. I årene, der fulgte, tog Kevins karriere virkelig fart. Han fik en stor soloudstilling i New York hos Pace Gallery, og hans kunder talte pludselig nogle af de helt store samlere, der endte med at konkurrere om at købe hans værker. Men det har aldrig steget ham til hovedet, han er stadigvæk lige så herlig skør og usnobbet, som han altid har været. Og hans kunst er ikke blevet hverken mere mainstream eller kedelig af, at han har fået succes. For mig er han en af de mest originale billedhuggere, der har været i Pietrasanta siden Christian Lemmerz.

Fra at have stået i et hjørne på et af de gamle værksteder uden for byen har Kevin nu åbnet sit eget studio, hvor han også faciliterer projekter for andre kunstnere, der arbejder med marmor. Han har en masse højteknologisk udstyr, men nok så vigtigt har han hyret nogle af de allerdygtigste unge håndværkere i området og givet dem muligheden for at udøve et fag, der ellers hastigt er ved at uddø. Der er ikke ret mange, der kan arbejde manuelt med marmor på den måde længere, og den tradition er noget af det allersidste og virkelig originale, Pietrasanta har.

www.kevinfrancisgrey.com

På lørdag prøver vi noget nyt med Hjertets Bjerge. Under 14. etape går vi live på Weekendavisens hjemmeside fra klokken 15:30. Vi følger sidste del af etapen, og jeg vil forsøge at svare på alle de spørgsmål, som De, kære læsere af nyhedsbrevet, måtte sidde inde med. De kan både handle om Giroen, Italien, cykelsporten som sådan, og hvad end ellers der findes mellem himmel og jord.

Så send allerede nu meget gerne Deres spørgsmål ved at sende dem til min redaktør, Simon Ejbye, der holder styr på det hele. Hans mail er sisc@weekendavisen.dk.

Indtil da så send gerne mit nyhedsbrev videre til en, De synes burde læse med. Alle kan tilmelde sig lige her. Man kan også følge med på Instagram her.