Tre små streger

PARIS – Torsdag eftermiddag tilbragte jeg ved en af de mindre baner på Roland Garros. På ydmyge Court 6, hvor en summen fra anlæggets to hovedstrøg, Allée Marcel Bernard og Allée Suzanne Lenglen, nemt høres, besejrede russiske Ekaterina Alexandrova italienske Elisabetta Cocciaretto uden at anstrenge sig.

Bare fem kvarter gik der, før Alexandrova kunne modtage publikums applaus for siden at bevæge sig ned til banens ene hjørne til sin træner Igor Andreev. Sammen med et par landsmænd pakkede de deres grej og slentrede mod omklædningen. Herefter gik turen tilbage til et af byens tophoteller efter endnu en veloverstået sommerdag i komfortable omgivelser.

Men hvad laver overhovedet en russisk tennisspiller ved Roland-Garros?

Mens holdsportsgrene som fodbold, håndbold, ishockey, basketball og volleyball var hurtige til at udelukke samtlige russiske klubber og landshold fra al internationalt samkvem kort efter Vladimir Putins invasion af Ukraine i februar 2022, har man i individuelle sportsgrene som svømning, roning, cykelsport, skak og tennis valgt en noget anden tilgang.

Her er det, set fra ét perspektiv, ikke den russiske stat (som ved landsholdene) eller det russiske erhvervsliv (som ved klubholdene), der repræsenteres, men enkeltstående udøvere, som står på egne ben. Og som tjener deres egne penge og ved en udelukkelse vil miste karrieren.

Dette er grunden til, at hele 11 russere – syv hos kvinderne og fire hos herrerne – har dystet i singlerækkerne ved Roland-Garros. Kun USA, Italien og Frankrig har haft flere spillere på grus.

Officielt er turneringens russiske topspillere som Mirra Andreeva, Andrej Rublev og Daniil Medvedev dog ikke rigtig russere. Alt, der kunne indikere en forbindelse til Kreml, er således retoucheret bort. I det officielle materiale, trykt som online, er det russiske flag væk, mens landekoden, som normalt følger efter spillernavnene på de elektroniske pointtavler, er erstattet af tre små streger. En stiplet linje, man kan tænke over.

SÅDAN HAR DET internationale tennisforbunds politik være lige siden krigens begyndelse: I må gerne være med, I må bare ikke minde os om, hvor I er fra. I den første ømfindtlige tid for tre år siden var samklangen endnu udfordret. Wimbledon udelukkede i 2022 alle russiske og belarusiske spillere.

Beslutningen mødte opbakning fra især de ukrainske, polske og tjekkiske spillere, mens ikke bare russerne, men også sportens internationale myndigheder var kritiske. Så bestyrtede over beslutningen i London var de to organisationer ATP og WTA, at de slog en streg over de ranglistepoint, man normalt får ud af at vinde ved Wimbledon.

Jeg var selv på Roland Garros samme år, i 2022, og mærkede tydeligt en murren blandt tilskuerne. Når de russiske og belarusiske spillere var i aktion, behøvede man ikke at spidse ører for at høre lægternes buhråb og ukvemsord. På pressemøderne gik især de polske og ukrainske journalister hårdt til de russiske spillere, der blev afkrævet svar: Tager du afstand fra Putin?

Aryna Sabalenka, i dag verdens bedste kvindelige tennisspiller og favorit til at vinde finaletrofæet i næste weekend, fik hård kritik for at have plejet omgang med den belarusiske diktator Aleksandr Lukasjenko.

Men det var dengang. I dag findes krigen ikke længere på Roland Garros. Flertallet af de russiske og belarusiske spillere er bosat i Florida eller Californien, ikke på grund af politik, men fordi de i en tidlig alder fik plads på et tennisakademi. Kun én – Darja Kasatkina, der nu er australsk statsborger – har skiftet nationalitet efter krigsudbruddet. Spillere som Andrej Rublev og Roman Safiullin bor stadig i Rusland.

KORT FØR ALEXANDROVAS sejr på Bane 6 var Ruslands største tennisnavn, den sjetteseedede Mirra Andreeva, i kamp mod amerikaneren Ashlyn Krueger i den noget større arena Simonne-Mathieu. Og her var stemningen ikke blot mindelig, men decideret overstadig, ikke mindst når den unge russer vandt duellerne.

»Mirrrrrraaaa, Mirrrrrraaaa,« skyllede det ned mod banen, hvor Andreeva tog smilende imod. Den blot 18-årige kvinde, der er bosat i både Moskva og Sydfrankrig, vandt kampen i to sæt. Som opgøret skred frem, blev tribunerne fyldt op. Ingen ville gå glip af sportens nye darling.

Efter matchbolden detonerede det intime stadion i en sand lykkerus. Andreevas amerikanske modstander var overvundet til det overvejende franske publikums udelte tilfredshed. Det forhold kunne man, alt efter temperament, også udlægge som en storpolitisk markering.

Weekendavisen er til stede under Roland-Garros. Følg Asker Hedegaard Boyes reportager og bulletiner på weekendavisen.dk.