Tennisoptakt. Ved Roland-Garros vil de store, solbeskinnede nationer regere. Danmark og Norge er undtagelserne, men hvad blev der egentlig af svenskerne?

Stormagter i kamp

Hol­ger Rune er en af ganske få und­ta­gel­ser fra reg­len om de store, sol­rige natio­ners domi­nans. Nacho Doce, Rit­zau Scan­pix.

Når kanapeerne serveres, Moët & Chandon’en skænkes, og grandslamturneringen Roland-Garros tager sin begyndelse i det prestigiøse, vestlige Paris på søndag, sker det uden så meget som antydningen af svensk deltagelse. Hverken på herre- eller kvindesiden får vi øje på spillere fra den engang så dominerende tennisnation.

Sverige, der har frembragt verdensnavne som Björn Borg, Mats Wilander og Stefan Edberg, og som fra midten af 1970erne til begyndelsen af 1990erne var førende i sporten, har gennem de seneste årtier oplevet en tilsyneladende ustoppelig nedgang. Hardhitteren Robin Söderlings finaledeltagelser på det parisiske grus i 2009 og 2010 synes at være en evighed siden. Men hvordan er det kommet dertil?

xahb
(f. 1982) er cand.mag. i idéhistorie og har skrevet for Weekendavisen siden 2009. Han er sports- og kulturskribent samt litteratur- og teaterkritiker. Han har skrevet en lang række bøger om sport til både børn og voksne, blandt andet Spillets forvandling, Europæisk fodbold i 30 år (2019) og Om fodbold (2021).

Andre læser også