Pssst! Kunsthal Charlottenborg fejrer Christianias 50-års med en udstilling af fristadens plakater gennem tiden.
Tillykke, gamle jas
Rød, grøn, gul, blå, orange. De kulørte husfacader i Nyhavn gør sig til i det bløde septemberlys, da jeg svinger ind på Charlottenborg. »Ta’ mig med til Joanna, ta’ mig med ...« synger en lille pige, som hopper forbi mig. Vi skal til samme fødselsdag, Christianias 50-års. Kunsthallen fejrer det med en udstilling af fristadens plakater gennem tiden.
Dørene åbnes, og indgangen fyldes hurtigt af spændte »nitter«, hvoraf størstedelen ser ud til at have været med hele vejen. Plakaterne – 100 styk udvalgt blandt mere end 1.500 – hænger i det store trapperum, hele vejen op. De stammer fra Christianias Lokalhistoriske Arkiv, som drives af Ole Lykke. Stadsarkivaren, kalder de ham.
Del: