Tour – dag 16. Løbets første og eneste enkeltstart satte et skarpt lys på styrkeforholdet i selve disciplinen, men den gav også et blik ind i fremtidens hovedroller i Tour de France.
Tidsperspektivet
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens nyhedsbrev om cykling, Hjertets Bjerge. Brian Nygaard skriver om hver etape under hele Tour de France. Læs mere og tilmeld Dem her.
Ironien var desværre altovervejende ufrivillig, da hollandske Thymen Arensman fra Netcompany INEOS kom for sent til sin egen starttid på den 26,1 kilometer lange tidskørsel ved Lac Léman. Topmotiveret og inde i tunnelsynets totale trance missede han for en stund det, som det hele dagen drejede sig om: tiden. Ingen på holdet, hvis aktive AI-bestrøgne mantra ellers især handler om de millimetersmå forskelle, havde åbenbart været lavpraktisk nok til lige at prikke ham på skulderen og sige, at han altså skulle se at komme afsted.


