Scenen på Bakkens Hvile er ingen catwalk. I hvert fald ikke i klassisk forstand.

»Der er ingen modeller her. Vi er en kvindearbejdsplads for flirt og nedringede kjoler og netstrømper. Vi er fuldstændig overklædte i pailletter og kæmpehatte, og den yngste af os er 52 år. Vi skal ikke være mandelækre,« siger Dot Wessman.