Antiracisme. De studerende på Filmskolen vil have færre hvide mænd og flere trigger warnings på pensum. De vil lave »socialt ansvarlig kunst«. Og så vil de helst ikke tale med journalister.

Stumfilm

Det startede med, at jeg sad derhjemme i juleferien og læste i filmmagasinet Ekko, hvor en studerende på filmskolen havde skrevet et rasende og anonymt indlæg: Pensum på Den Danske Filmskole er præget af »den konventionelle hvide, mandlige instruktør«, lød det. Og undervisningen har »eksplicit racistisk og minoritetsfjendtligt indhold«. Noget af en anklage må man sige. Den anonyme skribent kritiserede også fire navngivne medstuderende for at lave racistiske film. Blandt andet var der en problematisk scene i en øvelsesfilm på skolen, hvor en asiatisk person danser omkring som en abe. Det blev en hel lille føljeton, for Ekko ringede selvfølgelig til abedanse-filmens instruktør, som var ked af kritikken.

»Jeg er selv en queer, mix-raced filminstruktør, og min kvindelige hovedperson i midtvejsfilmen har en større krop, end man normalt ser i hovedroller på film. Min mandlige hovedperson er østasiatisk, og den kvindelige elsker er ikke 20-årig, men en 50-årig kvinde,« sagde instruktøren.

cben
er skribent på Weekendavisen og beskæftiger sig med alt muligt: Fra de politiske opbrud i Europa til pastaretter og centralbanker, død, gæld og klimaforandringer. Han er uddannet cand.mag. i medievidenskab og har tidligere været Europa-korrespondent i Bruxelles for Dagbladet Information.

Andre læser også