Psst! Samtidskunsten melder sig på mange nye kanaler, og Tuesday Night Sleeping Club er en hjemlig immersiv oplevelse, en fuld hengivelse til kunsten.
Soveklub på Rådhuspladsen
Gad vide, om nogen faktisk vandrede en tur til Rådhuspladsen natten mellem tirsdag og onsdag og sluttede sig til en gående, cirkulær forsamling, for skridt for skridt at lade den intention, de gik ind i fremtiden med, vokse? »Hvad ville du ønske, at der stod på Rådhuspladsens lysavis?« blev der spurgt.
Den natlige udflugt var en af mange mikroaktioner, som deltagerne i Tuesday Night Sleeping Club blev inviteret til at deltage i. Soveklubben sender hver tirsdag aften på egen radiokanal, bagmændene er festivalen Metropolis og kunstnergruppen hello!earth, og denne første aften blev der budt velkommen i æteren fra 21 aften til 9 morgen.
Del: